Foto: Henrik Tofteng på ATL's årsdag 2022

12.09.22 ATL Nyheder

Første store opgave bliver overenskomsten

Af Henrik Tofteng, formand i ATL

Jeg vil først og fremmest gerne sige tak for tilliden for at have valgt mig som ny formand for ATL. Det er store sko, jeg skal udfylde, men jeg er helt tryg ved, at vi sammen nok skal nå vores mål.

I starten af næste år går overenskomstforhandlingerne i gang. Det bliver mit hovedfokus den kommende tid.

Vores overenskomst er som bekendt branchens mest toneangivende, og med det følger også et stort ansvar. Vi har pligt til at sikre, at branchen får en retfærdig aftale, der tager højde for de udfordringer vi står i. Jeg vil gerne love hele ATL’s medlemsgruppe, at jeg vil gøre mit ypperste for, at vi kommer på plads med en god aftale.

I samme anledning vil jeg gøre opmærksom på de kommende tre medlemsmøder. Her vil overenskomstforhandlingerne blive et naturligt omdrejningspunkt, og I vil få mulighed for at gøre jeres virksomheds synspunkter gældende.

Til sidst vil jeg gerne sige tak for en rigtig god og behagelig årsdag på Hindsgavl Slot. Vi havde et rekordhøjt fremmøde i år – og fejrede samtidig ATLs 60 års jubilæum. Det var dejligt med et så flot fremmøde igen i år. Og havde du ikke mulighed for at deltage, kan du se eller gense hele årsdagen, der i år blev streamet.

Og med den nye bestyrelse på plads  skal I ikke holde jer tilbage med at tage fat i enten mig eller andre i bestyrelsen, hvis I har forslag til ting, vi skal have fokus på.

Relateret indhold