Colourbox
27.03.23 ATL Nyheder

Husk de særlige løntillæg i Påsken

På søn- og helligdage har medarbejdere krav på særlige tillæg.

Med Påsken og forårets andre helligdage ret forude kan det være en god idé at få genopfrisket reglerne for udbetaling af løn for arbejde på disse dage.

For medarbejdere der udfører timelønsarbejde under de nationale overenskomster forholder det sig således, at arbejde på søn- og helligdage betales med tillæg på kr. 96,73 for alle præsterede timer.

Chauffører der aflønnes iht. den grænseoverskridende overenskomst, betales med et tillæg på 19,13 kr. pr. time fra kl. 00-20 på alle søn- og helligdagene. Hvor der er flere søgnehelligdage i træk, f.eks. på Skærtorsdag, gælder tillægget hele døgnet – dog sådan, at tillægget på den sidste af de sammenhængende helligdage kun gælder indtil kl. 20.

Medarbejdere ansat som fuldlønnede, aflønnes for søgnehelligdag med dagens normaltimeløn, således at der ikke sker afkortning af ugelønnen. Medarbejdere ansat som timelønnede, med frihedsopsparing, betales med 7,4 timer pr. dag, på arbejdsdage der falder på en søgnehelligdag. Dette beløb trækkes fra frihedsopsparingen.

Bemærk, at der med den forventede overenskomstfornyelse kan ske behov for efterregulering af satserne.

Relateret indhold