Landmænd bør bære hovedansvaret for om dyr er egnet til transport
Medlemmer af ATL og deres chauffører risikerer i dag kæmpe bøder og i yderste instans en fængselsstraf, hvis dyr med skjulte skader bliver transporteret til et slagteri. En samlet branche har bedt fødevareministeren råbe EU op, så hovedansvaret fremover påhviler landmanden.
Kan du se forskel på en rask gris og en gris med en mindre skade? Og hvad hvis dyrene bevæger sig, går i flok og skal ombord på en svinetransport? Det kan de fleste nok have svært ved, med mindre de ernærer sig som dyrlæge eller svineavler.
Alligevel siger reglerne i dag, at chauffør, transportvirksomhed og producent deler ansvaret ligeligt, hvis et dyr med en skade køres til slagteri eller eksportstald. Også selvom det kun er producenten, der har fulgt dyret gennem dets opvækst. Og derved er den eneste, der i realiteten ved, hvilke skader et dyr eventuelt har haft forud for transporten.
Det skal der laves om på, mener branchedirektør i ATL, Lars William Wesch, der vil have ændret ansvarsfordelingen mellem parterne, så producenten fremover bærer hovedansvaret.
Vi går fuldt ind for dyrevelfærd, men her taler vi om transportvirksomheder og chauffører, der risikerer fængselsstraf og kæmpe bøder for noget, de ofte ikke har mulighed for at opdage. På den måde er der ikke proportionalitet mellem forseelserne og de straffe, der stanges ud, siger Lars William Wesch.
Sammen med kollegerne i branchen, herunder DI Transport og repræsentanter fra producenterne, har han netop skrevet et fælles brev til fødevareminister Jacob Jensen. Brevet skal få ministeren til at sikre fælles regler i EU, så producenterne får hovedansvaret for, at deres egne dyr er egnet til transport, når de sendes afsted mod slagteriet.
Retssikkerheden halter
Initiativet hilses velkomment af Henrik Ringskær, der er transportchef hos virksomheden SPF, der i runde tal står for ca. en tredjedel af de danske slagtegrisetransporter.
Han fortæller, at branchen tager dyrevelfærd meget seriøst, der blandt andet ses af, at Fødevarestyrelsens enkeltdyrskontrol har en tårnhøj godkendelsesprocent, hvor der kun er bemærkninger på ca. et dyr for hver femhundredetusinde.
Desto mere ærgrer det ham, at også hans virksomhed til tider må slås med politianmeldelser for selv helt små skader, som det i praksis har været umuligt for en chauffør at opdage. Herunder anmeldelser på baggrund af observationer af indre fund i grise, efter de er slagtet.
På det her punkt kører Danmark fuldstændig enegang i forhold til resten af EU med stribevis af retssager for ting, vi sjældent har mulighed for at gøre noget ved. Retssikkerheden er stærkt udfordret på området, og det bør laves om, så vi og domstolene ikke skal bruge så mange ressourcer på det, siger Henrik Ringskær, der har en løsning klar.
De mindre sager bør i stedet afklares i dialog med myndighederne for eksempel gennem korrigerende handlinger og fokuseret opfølgning, som samtidig vil kunne gavne kvaliteten.
Ændring styrker dyrevelfærden
Lars William Wesch håber, at fødevareministeren vil tage sagen videre i EU. Både for at rette op på retsstillingen på området og for at styrke dyrevelfærden under transport.
Landmanden er den, der kender sine dyr bedst. Ved at landmanden får hovedansvaret, bliver reglerne både mere fair og styrker landmandens incitament til at have helt styr på, om dyrene er egnet til transport eller ej.
EU ventes at fremlægge en ny, europæisk dyretransportforordning til efteråret.