MCH
20.03.23 ATL Nyheder

Skal du gratis med til transportmessen?

På ATL’s stand på årets transportmesse kan du blive opdateret på den nye overenskomst og vores mange medlemstilbud. Brug vores kode og kom gratis med.

Hvad betyder den nye overenskomst for ATL’s medlemmer? Hvad lærer man på ATL’s lederuddannelse? Og gælder EU’s nye krav til rapportering af bæredygtighed også for vejgodstransporten?

Det er nogle af de mange emner og spørgsmål, som ATL’s hold står klar til at hjælpe med på transportmessen i Herning.

Det fortæller branchedirektør i ATL, Lars William Wesch, der sammen med sine medarbejdere ser frem til at møde medlemmer og andre interesserede, der slår vejen forbi ATL’s stand.

Under messen har vi rig mulighed for at hjælpe med konkrete spørgsmål til den nye overenskomst og fortælle om vores mange tilbud, herunder kurser, netværk og juridisk rådgivning. Samtidig glæder vi os også bare til at møde vores medlemmer og andre i branchen under uformelle former, siger Lars William Wesch.

Bliv opdateret på OK 2023

På messens første dag, torsdag den 20. april kl. 14, holder vi informationsmøde for medlemmer af ATL om den nye overenskomst.

Husk, du som ATL-medlem kan komme gratis med til Transport 2023, der afholdes den 20.-22. april i Messecenter Herning. Brug blot koden ATL2023, når du tilmelder dig på transportmessen.dk

Kig forbi vores stand i Hal J J7114, hvor vi står klar med god kaffe og rådgivning hver dag fra kl. 9-17.

 

Relateret indhold