18.04.23 ATL Nyheder

Få et overslag over udgifterne

Med DI’s omkostningsberegner for den nye ATL-overenskomst, kan medlemsvirksomheder få et hurtigt overblik over udgifterne som følge af OK 23.

Overenskomsten mellem ATL/DI og 3F Transport, der trådte i kraft den 1. marts 2023, betyder blandt andet, at medarbejdernes lønninger stiger, og at virksomhederne fremover skal betale en større andel af medarbejdernes pensionsbidrag.

For at gøre det lettere at få et overblik over økonomien i kølvandet på OK 23, har vi udviklet en særlig omkostningsberegner til vores medlemmer.

Omkostningsberegneren består af et Excel-ark, hvor man som virksomhed kan indsætte sine gennemsnitlige udgifter til bl.a. overtid, gennemsnitlige overenskomstbestemte personlige tillæg m.m.

Beregningerne er kun vejledende og forudsætter, at virksomheden selv forholder sig til de enkelte omkostningselementer. ATL og DI er ikke ansvarlige for evt. konsekvenser som følge af brug af beregneren.

Hent omkostningsberegneren her.

Relateret indhold