Udsigt til færre barrierer for at hente international arbejdskraft
Efter flere års pres fra blandt andet DI lægger regeringen i sit nye lovprogram op til, at det skal være lidt lettere for virksomheder at hente international arbejdskraft til landet.
Der bliver talt og skrevet meget om arbejdskraft i disse dage. For nylig leverede statsminister Mette Frederiksen en opsigtsvækkende opsang til danskerne om at arbejde mere, da hun talte på DI’s topmøde i Herning. Og i DI’s egen måling af erhvervsklimaet i de danske kommuner, der blev offentliggjort her i efteråret, pegede et flertal af virksomhederne på, at arbejdskraft og rekruttering er de allerstørste barrierer for fremtidig vækst.
Men måske er der et lille lys i efterårsmørket. I hvert fald rummer regeringens eget lovprogram for det nye folketingsår, der netop er skudt i gang, et forslag om at lempe reglerne for at hente international arbejdskraft til landet. Noget, der kan have betydning for en lang række virksomheder, herunder ATL-medlemmer, der enten gør brug af eller overvejer at ansætte international arbejdskraft.
Udsigten til mulige lempelser glæder ATL’s branchedirektør, Lars William Wesch.
På relativt få år har vi som branche haft held til at skabe flere lærlingepladser og blandt andet fået flere kvinder til at gøre karriere i faget. Det er rigtig positivt i sig selv, men vi kommer ikke uden om, at også vores branche i stigende grad er afhængig af udenlandsk arbejdskraft som et godt supplement. Derfor ser jeg frem til, at vi får fjernet nogle af de regler, der i dag gør det besværligt at hente den arbejdskraft, der skal til, siger Lars William Wesch.
Glædeligt hvis bankkontokrav lempes
Regeringen har i sit lovprogram lagt op til at ændre på flere regler, hvoraf særligt udsigten til et opgør med bankkontokravet, der i dag pålægger virksomheder at udbetale lønnen til internationale medarbejdere på en dansk bankkonto, vil have stor betydning.
Det vurderer chefkonsulent i DI, Søren Kjærsgaard Høfler, der sammen med kollegerne i afdelingen for arbejdsmarkedspolitik har kæmpet længe for at få fjernet netop det krav.
På overfladen kan et krav om en dansk bankkonto virke ret uskyldigt, men vi ved fra DI’s egne medlemmer, at kravet er med til at gøre det svært at få folk hertil særligt på kortere kontrakter op til 12 måneders varighed. For udover besværet med at flytte lønnen til kontoen i hjemlandet, kan kravet om en dansk lønkonto også have stor betydning for medarbejderens bank- og forsikringsaftaler i hjemlandet. Jeg hører desværre ofte om, at internationale medarbejdere siger nej til kortere ophold alene på grund af bøvlet, forklarer Søren Kjærsgaard Høfler.
Regeringen ventes at fremsætte forslag om at ændre bankkontokravet i februar 2024. Det samme gælder en justering af jobskiftereglen, der giver udlændinge mulighed for at starte i et nyt job inden arbejds- og opholdstilladelsen er landet. Derudover har regeringen også meldt ud i lovprogrammet, at der også skal ses på korttidssporet, der i dag gør det muligt for udlændige at arbejde op til 90 dage om året her i Danmark.
Søren Kjærsgaard Høfler hører meget gerne fra ATL-medlemmer, der oplever problemer med at få international arbejdskraft til Danmark. Han kan kontaktes på skjh@di.dk