ATL-overenskomsten er klar
Transport- og Logistikoverenskomsten 2023-2025 mellem DI og 3F Transport ligger nu klar digitalt og vil senere også kunne rekvireres i et trykt format.
Hvad er de nye satser for overarbejde? Hvor meget er normaltimelønnen steget med? Og hvordan er det med særlig opsparing og særligt løntillæg?
Alle emner findes der svar på i den færdige Transport- og Logistikoverenskomst 2023-2025 mellem DI og 3F Transport, som nu ligger klar på ATL’s hjemmeside og app.
Med den færdige overenskomst er der nu sket en redigering på baggrund af de protokollater, der hidtil har fortalt, hvilke ændringer der blev indgået ved overenskomstfornyelsen i foråret.
Du kan hente den færdige Transport- og Logistikoverenskomst her.
På siden kan du også tilmelde dig, så du får direkte besked, når overenskomsten kan rekvireres i trykt format.