Stærkt kandidatfelt til ATL’s prisuddeling
Det har været et valg mellem flere gode kandidater at finde årets vindere, fortæller formanden for juryen, der udpeger vinderne af Transportens Lærlingepris og Transportens Lærepladspris.
Når Transportens Lærlingepris og Transportens Lærepladspris uddeles den 7. september i Industriens Hus, overrækkes priserne i år af formanden for Erhvervsskolernes Elevorganisation, Julie Kølskov Madsen. Hun glæder sig til prisoverrækkelsen, som hun ser som et godt tiltag for at skabe opmærksom om vigtigheden af uddannelse.
Uddannelse er en fordel både for virksomhederne og de enkelte medarbejdere. Virksomhederne får bedre arbejdskraft og for den enkelte er det vigtigt at få papir på sine kvalifikationer, da man står stærkere på arbejdsmarkedet. Og det er priserne med til at sætte fokus på, siger Julie Kølskov Madsen, der netop er blevet udlært som EUX-smed.
Mange stærke bud
Vinderne må hun desværre ikke løfte sløret for før på årsdagen, men hun oplyser gerne, at det har været svært at vælge, da der er kommet flere gode vinderbud.
Vi har fået mange stærke bud på kandidater, der samtidig er stærke på hver deres måde, siger Julie Kølskov Madsen, der i det næste års tid er formand Erhvervsskolernes Elevorganisation.