Der er i øjeblikket problemer med vores login service. Derfor vil visse funktionaliteter ikke virke som forventet. Vi arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.

Foto: Colourbox.

07.08.24 ATL Nyheder

Kom godt i gang med biologisk APV

Virksomheder, der håndterer organisk affald, har pligt til at lave en risikovurdering for at forebygge, at medarbejderne bliver syge af at gå på arbejde. Ny BFA-vejledning hjælper jer på vej.

Organisk affald er blandt andet levested for mikroorganismer såsom bakterier, svampe og vira, der, hvis uheldet er ude, kan overføres til mennesker.

Derfor stiller arbejdsmiljølovgivningen krav om, at eksempelvis renovationsselskaber udarbejder en biologisk arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert tredje år.

- Risikoen for at skraldemænd bliver smittet med mikroorganismer, når de er på arbejde, er meget lav, hvis virksomheden har styr på, hvordan arbejdsprocesserne ser ud, hvilke risici, der er i de enkelte processer og ikke mindst, at alle medarbejdere ved præcis, hvordan de forebygger smitte, forklarer ATL’s arbejdsmiljøkonsulent, Susanne Linhart.

 

Hent ny guide

For at hjælpe renovationsvirksomheder i gang med arbejdet, har Susanne Linhart og kollegerne i BFA Transport udarbejdet en ny guide, ”Biologisk APV på dagrenovation”.

I hæftet kan man læse, hvordan opgaven gribes an med at vurdere de forskellige risici, der er, eksempelvis når en affaldsspand tømmes, eller når affaldet komprimeres.

Hertil rummer hæftet en masse viden om mikroorganismer og gode råd til, hvordan hygiejnestandarden holdes højt – hvad enten det er i førerhuset eller frokoststuen.

Hent BFA’s nye guide her

Relateret indhold