Foto: PensionDanmark

19.08.24 ATL Nyheder

Medarbejderne kan få hjælp med Online Fysioterapi

Medarbejdernes sundhedsordning i PensionDanmark er udvidet, så de nu også har mulighed for at få hjælp hos en fysioterapeut online via video.

Online Fysioterapi er et supplement til de fysiske behandlinger, som medarbejderne kan få på en af sundhedsordningens flere end 600 klinikker landet over.

Det nye tilbud kan for eksempel være oplagt, hvis man har svært ved at få tid til at komme til fysioterapeut, eller hvis man har brug for hjælp i ferien.  

Man mødes med fysioterapeuten via video – på telefon eller computer – og man kan bruge Online Fysioterapi til langt det meste af det, man normalt går til en fysioterapeut med.

Fysioterapeuten hjælper med øvelser, og medarbejderen får også et træningsprogram i PensionDanmarks app, hvor man kan se øvelserne.

Sådan gør man 

Medarbejderen logger ind på pension.dk/behandling eller på PensionDanmarks app. Her kan man bestille tid hos enten Online Fysioterapi eller fysioterapi på en klinik.

Er man i tvivl, kan man ringe til PensionDanmarks Behandlingsrådgivning på 7010 0806, hvor der sidder dygtige fysioterapeuter klar til at rådgive alle hverdage kl. 8-18.

Relateret indhold