Ændringer i vejafgiftsordningen
Færdselsstyrelsen justerer opstarten af vejafgiftsordningen.
For at sikre en god opstart og håndtere eventuelle tekniske udfordringer, vil bøder for manglende eller ukorrekt betaling af vejafgift først blive udstedt af Færdselsstyrelsen fra den 9. januar og frem. Det oplyser Sund & Bælt til ATL/DI.
Har du som vognmand allerede modtaget et bødeforlæg for en overtrædelse før den 9. januar, bliver bødeforlægget automatisk annulleret, og du vil modtage en bekræftelse herom.
På baggrund af Motorstyrelsens nyhedsbrev d. 20. december, om fritagelse af dagrenovationskøretøjer fra vejafgiften, afventer vi stadig et mere præcist svar på hvilke køretøjer, der er undtaget vejafgiften udover dagrenovationskøretøjer.