Øg godschaufførernes sikkerhed med nyt forløb
Arbejdstilsynet udbyder et nyt forløb, der har til formål at give transportvirksomhederne øget viden og konkrete idéer til, hvordan sikkerheden i hverdagen kan styrkes.
Arbejdstilsynets nyopstartede forløb er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at planlægge, hvilke tiltag der er relevante for sikkerheden på arbejdspladsen, og giver samtidig mulighed for at sparre med andre virksomheder.
Forløbet indeholder to fysiske møder, hvor der sættes fokus på handlinger og værktøjer, der kan styrke sikkerheden for virksomhedens chauffører.
Det første møde tager udgangspunkt i sikkerhed ved af- og pålæsning af gods, handlinger til forebyggelse af ulykker samt erfaringsudveksling mellem virksomheder.
Det andet møde handler om sikkerhedsledelse og giver redskaber til forebygge ulykker i hverdagen.
Det praktiske
Forløbet er relevant for alle virksomheder, der arbejder med godstransport. Op til fire valgfrie personer fra hver virksomhed kan deltage i møderne, men Arbejdstilsynet foreslår dog følgende type deltagere:
- En leder (kørselsleder, disponent, vognmand)
- En medarbejder (helst en chauffør)
- En arbejdsmiljørepræsentant
Forløbet finder sted hos Arbejdstilsynet, Eltangvej 232, 6000 Kolding, hvor virksomhederne kan tilmelde sig til ét af de to førstemøder:
23. april kl. 13:00-15:30
30. april kl. 13:00-15:30
Det andet møde afholdes den 25. juni kl. 13:00-15:30.
Tilmeldingen er åben indtil den 5. marts 2025. Tilmeld jer her.