Foto: Colourbox

03.03.25 ATL Nyheder

Genesatser skal først reguleres per 1. maj

Forliget på ATL-overenskomsten medfører, at normaltimelønnen er det eneste, der denne gang skal reguleres per 1. marts 2025, hvorimod andre satser og bidrag tidligst skal reguleres to måneder senere.

Weekendens forlig mellem DI/ATL og 3F Transport på Transport- og Logistikoverenskomsten (ATL) medfører, at en række satser og bidrag skal reguleres.

I første omgang gælder det normaltimelønnen, der skal reguleres per 1. marts 2025.

Derimod skal tillæg for øvrige genesatser, betalingssatser for elever og lærlinge samt pensionsbidraget først reguleres per 1. maj 2025. Derved er der sikret en administrativ lettelse for virksomhederne, som i forhold til tillæg undgår at skulle regulere med tilbagevirkende kraft, når afstemningsresultatet foreligger.

Endeligt reguleres særligt løntillæg først per 1. marts 2026.

Læs mere om forliget her

OBS

Både arbejdsgivere og lønmodtagere skal godkende forligsmandens mæglingsforslag ved afstemning, før de nye overenskomster træder i kraft. 

Virksomheder skal først tage højde for de nye regler og satser, når alle overenskomster er blevet vedtaget. Indtil da gælder overenskomsten for 2023-2025.

Du kan holde dig opdateret om overenskomstforhandlingerne på di.dk/ok25 eller ved at  tilmelde dig nyhedsbrevet Personale Update.

Relateret indhold