Snerydning og saltning af statsvejene sendes i udbud
Vejdirektoratet har netop sendt vinterbekæmpelse for de kommende vintre i udbud for en række ruter på statsvejnettet. I den forbindelse afholdes to informationsmøder.
Opgaven med at holde statsvejene sikre og fremkommelige i vinterperioden varetages af virksomheder, der har kontrakt på at rydde sne og salte bestemte ruter på statsvejene.
Nu har Vejdirektoratet sendt en række af disse ruter i udbud. I alt drejer det sig om 64 kontrakter og 48 vinterruter på statsvejnettet.
Udbudsprocessen begyndte den 10. marts, og den sidste frist for at byde er mandag den 14. april kl. 9.
Virksomheder, der tildeles kontrakter, vil indgå i vinterberedskabet fra oktober i år og forventes stå klar til at sikre vejene mod sne og is i perioden fra omkring den 15. oktober til 30. april.
Vejdirektoratet leverer sneplove, saltspredere og salt. Saltet kan hentes på en af Vejdirektoratets materielgårde eller på et nærliggende kommunalt saltdepot.
Kom til informationsmøde
Vejdirektoratet afholder to informationsmøder om udbuddet, hvor interesserede virksomheder kan få overblik over mulighederne for at byde ind på en rute.
Ringsted: Mandag den 24. marts kl. 19.00-21.00 (Hotel Scandic Ringsted, Nørretorv 57).
Horsens: Tirsdag den 25. marts kl. 19.00-21.00 (Hotel Scandic Opus, Egebjergvej 1).
Ønsker du at læse mere om udbuddet og betingelserne, kan du finde mere information her: