Hvor erhvervsvenlig er din kommune?
Danmarks største undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed er i gang. ATL’s medlemmer kan deltage ved at besvare det spørgeskema, som DI udsendte tidligere på måneden.
Sidste år løb Ikast-Brande med æren som landets mest erhvervsvenlige kommune. Og nu nærmer fristen sig for at give sin holdning til kende i årets undersøgelse.
Et stærkt, lokalt erhvervsklima er afgørende for at skabe vækst og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv. Det gælder ikke mindst i turbulente og omskiftelige tider, hvor europæisk konkurrenceevne er under pres og hastige forandringer er en konstant.
Her er stabile, lokale rammer og nært lokalt samarbejde et helt centralt fundament for, at danske virksomheder trives, udvikler sig og kan bidrage til det danske samfund.
Undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed nyder stor bevågenhed i mange kommuner og dækkes af mange både lokale, regionale og landsdækkende medier.
Sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen foretager Epinion telefoninterviews med en række virksomheder uden for DI.
Husk, at sidste frist for at bidrage til spørgeskemaundersøgelsen, som DI sendte til alle medlemmer tidligere på måneden, er den 30. april.
Se eller gense ”Lokal erhvervsvenlighed 2024” her, hvor du også kan finde kontaktdata til DI’s eksperter bag undersøgelsen.