Styrk din kommunikation om sikkerhed og arbejdsulykker
Ønsker du at skabe større fokus på arbejdsmiljø og øge sikkerheden på din arbejdsplads? BFA inviterer til et 2-dages kursus i mikrokampagner den 26. og 27. november i Odense.
Mikrokampagner er intensive og målrettede forløb, der typisk varer 2-3 uger, og som gør budskaber om sikkerhed og arbejdsmiljø synlige og relevante i hele virksomheden. På kurset får du konkrete værktøjer til at engagere og involvere kollegaer, så flere tager ansvar for sikkerheden, samtidig med at du gennem praktiske øvelser får hjælp til at skabe varig forandring i både adfærd og arbejdsmiljøkultur. Du tager desuden fra kurset med en færdig kampagneplan, der er klar til brug i din egen virksomhed.
Ifølge ATL’s arbejdsmiljøkonsulent Susanne Linhart, er kurset relevant for alle transportvirksomheder, der ønsker at sætte ekstra fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed:
- Mikrokampagner er et effektivt redskab til at skabe opmærksomhed omkring arbejdsmiljø på en nærværende og meningsfuld måde blandt medarbejderne. Gennem de sidste 18 år har jeg arbejdet med godstransport og arbejdsmiljø, og jeg oplever, at kurset inspirerer til at skabe engagement og synlighed omkring arbejdsmiljø på en ny måde, der gør brug af værdifulde greb hentet fra reklameverdenen, siger Susanne Linhart.
Lyder mikrokampagner som noget for dig eller din kollega? Læs mere og tilmeld jer kurset på BFA’s hjemmeside: Kom på 2-dages kursus i mikrokampagner