Foto: Colourbox

15.12.25 ATL Nyheder

Husk krav om realkompetencevurdering

Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) yder støtte til en række uddannelsestilbud for ikke-faglærte medarbejdere. Virksomheder skal dog være opmærksomme på, at støtte til aftalt uddannelse kræver, at medarbejderen har gennemført en realkompetencevurdering i forhold til en relevant erhvervsuddannelse.

For at få støtte fra HTSK-fonden til aftalt uddannelse gælder følgende:

  • Det er en betingelse at ikke-faglærte medarbejdere er blevet realkompetencevurderet ift. en relevant erhvervsuddannelse.
  • Kravet om realkompetencevurdering gælder kun, når virksomheden ønsker at søge tilskud i HTSK-fonden til aftalt uddannelse for ikke-faglærte medarbejdere under 60 år.
  • Kravet om realkompetencevurdering gælder ikke, hvis medarbejderen søger tilskud til f.eks. almen uddannelse (FVU og kurser for ordblinde) eller selvvalgt uddannelse.

Hvem er “ikke-faglært”?

Begrebet ”ikke-faglært” dækker alle medarbejdere, der ikke har en erhvervsuddannelse inden for transport-, lager – og logistikområdet.

Fri med løn for deltagelse i realkompetencevurdering

Alle medarbejdere har ret til at få fri - med sædvanlig overenskomstmæssig løn- til at deltage i realkompetencevurdering ift. en relevant erhvervsuddannelse.

Realkompetencevurderingen kan gennemføres på en af følgende måder:
a. Realkompetencevurdering på en erhvervsskole.
b. Vejledende realkompetencevurdering gennemført på PensionDanmarks hjemmeside.

Relateret indhold