Transportvirksomheder bør træne deres beredskabsmuskel

Hvorfor er det så vigtigt, at virksomheder har et beredskab?

- Vi kan ikke længere læne os op ad, at ”det sker nok ikke for os.” I Danmark er vi jo i høj grad gået fra at stille spørgsmålstegn ved om noget sker, til at tale om hvor og hvad, der sker næste gang. At have et godt beredskab styrker virksomhedens robusthed, så den lettere kan komme igennem, hvis den bliver ramt af en krise, indleder Kristoffer Kjøller.

Hvad er det vigtigste, man skal have med i sit beredskab? 

- Mit råd er altid at lave et beredskab, der er så praktisk og håndgribeligt som muligt. Det vigtigste er at få identificeret de forretningskritiske funktioner – og sørge for man kan agere, hvis noget rammer. Hvad er vigtigst for virksomheden? Hvilke afhængigheder har I? Er I en del af forsyningskæder, eller yder I samfundskritiske services? Fokuser på det til at starte med.

Samtidig advarer Kristoffer Kjøller mod at fortabe sig i lange og detaljerede scenarieplaner.

- I Forsvaret taler man om, at selv den bedste plan altid fejler, når virkeligheden rammer. Med det mener man, at selvom god planlægning og øvelser skaber et fælles udgangspunkt, bliver virkeligheden aldrig præcis, som vi har forudset den. Det vigtigste er derfor at have rammerne på plads og få aftalt de generelle principper, så man kan handle, improvisere og kommunikere, når en krise indtræffer.

Få hjælp til beredskabet med DI's skabeloner

 Og hvordan griber man så det an?

- Når man har identificeret de mest sandsynlige og mest kritiske ting, der kan ramme ens virksomhed, og fundet ud af, hvem der gør hvad, er næste skridt, at man også øver sig – og helst mere end én gang.

- God krisestyring kræver, at man kan træffe beslutninger under pres, for tingene sker sjældent som beskrevet i manualen. Øv jer på at tage beslutninger og handle – det er noget, der kan trænes og oplæres, ligesom man træner en muskel.

Hvilke konkrete trusler bør danske transportvirksomheder især forholde sig til?

- Det er meget virksomhedsspecifikt og afhænger blandt andet af forretningsområde og ikke mindst, hvor man geografisk befinder sig. Dog er hybridtrusler og cyberangreb noget, der generelt er en trussel for de fleste, ligesom naturhændelser også er noget, der ofte er relevant at forholde sig til.

Hvor langt er virksomhederne i Danmark i dag med at få styr på beredskabet?

- Området er ’up and coming’ og prioriteres højere end nogensinde. Jeg møder stor interesse og stigende erkendelse af nødvendigheden af at have et beredskab,

Samtidig advarer han imod, at virksomheder blot venter på, om der kommer ”ordrer oppefra” eksempelvis i form af ny lovgivning. Den slags vaccinerer nemlig sjældent imod den opfindsomhed, som eksempelvis nutidens hackere opererer med.

- Hvis vi kun dækker os ind under et lovkrav, ender vi med at forsinke vores evne til at reagere. Det helt centrale er, at vi i Danmark, herunder ude i virksomhederne, tilegner os mere af en beredskabskultur, hvor det er at tage ansvar og bygge robusthed ind i sin forretning bliver noget naturligt.

- Beredskabet skal ikke være et projekt, man tager frem, når det brænder på – det skal ind i organisationens dna. Øv, evaluer, tilpas og indrøm fejl, hvis de sker. Så kan man overleve og måske endda vokse igennem kriser, understreger Kristoffer Kjøller.

Lær af Kristoffer Kjøller på ATL og DI Transports kursus, Gør din transportvirksomhed kriseklar!

Læs om kurset her.

Om Kristoffer Kjøller
Strategisk rådgiver i DI Samfundssikkerhed og Beredskab, hvor han hjælper DI’s medlemmer med at sikre sammenhæng mellem lovgivning, krav, risikobilleder, strategiske prioriteringer og praktisk beredskab. Kristoffer har over 25 års erfaring fra erhvervsliv, politi, myndigheder og forsvar og er i gang med en MSc i Security and Risk Management.