Tre gratis tilbud for et bedre arbejdsmiljø
BFA Transport tilbyder i 2026 en række gratis værktøjer og forløb til transportvirksomheder, der ønsker at styrke arbejdsmiljøet.
Det behøver hverken være dyrt eller besværligt at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø. For vanen tro har BFA Transport masser af gratis tilbud i løbet af efteråret.
Det gælder blandt andet BFA’s populære kursus i mikrokampagner, hvor deltagerne lærer, hvordan små kampagner på arbejdspladsen kan være med til at forebygge ulykker. Det er noget, flere af ATL’s medlemmer allerede har gjort brug af.
-Vi har brug for nudging af medarbejderne for at få mere fokus på sikkerhed. Kurset var utroligt spændende og brugbart fra første minut, siger HSEQ Manager i Norva24, Trine Adsersen.
Et andet godt tilbud er Masterdriver. Her kan virksomheden få besøg af en konsulent, der hjælper virksomheden med at få sat opgaver i system og hjælper erfarne chauffører med at sætte fokus på sikker adfærd og gode arbejdsrutiner gennem dialog, observation og sparring med kolleger.
Et tredje tilbud er BFA’s forebyggelsespakker gør det nemt for virksomheder at komme i gang med en mere systematisk indsats for arbejdsmiljøet. I alt er der otte forskellige pakker om alt fra kemi til APV og forebyggelse af ulykker.
Læs mere om BFA’s mange tilbud her: BFA Transport aktiviteter i 2026