Årsdag ’26: Motivation og trivsel på tværs af generationer
Hvordan skaber vi en arbejdsplads, hvor både unge og erfarne medarbejdere trives, udvikler sig og har lyst til at bidrage? Det sætter etnolog, trendforsker og forfatter Julia Lahme fokus på, når hun gæster ATL’s årsdag 2026.
Oplev Julia Lahme til ATL’s årsdag, På vej videre i en usikker verden, hvor vi samler branchen til inspiration, videndeling og netværk på Hindsgavl Slot i Middelfart.
Med afsæt i generationernes forskellige perspektiver giver Julia Lahme eksempler på, hvordan man som arbejdsplads kan arbejde med sine medarbejdere, hvad enten de har mange års erfaring eller lige er startet i branchen.
Undervejs sætter hun blandt andet fokus på, hvad unge og seniorer kan lære af hinanden, og hvordan virksomheder med fordel kan arbejde mere målrettet med motivation, udvikling og trivsel i en tid med hastige forandringer.
Aktuelle temaer
På årsdagen kan du også møde tidligere efterretningsofficer Jacob Kaarsbo, der giver et indblik i den aktuelle sikkerheds- og trusselsudvikling, journalist Steffen Kretz der giver perspektiver på USA’s aktuelle tilstand og betydningen for dansk erhvervsliv samt DI’s ekspert i cybercrime og beredskab, Jeppe Engell.
DI’s cheføkonom Allan Sørensen og politisk kommentator Hans Engell er også blandt dagens oplægsholdere.
Undervejs uddeler vi Transportens Lærepladspris og hylder modtageren af Transportens Lærlingepris. Årsagen afsluttes vanen tro med netværk og middag.
Læs mere om ATL’s årsdag og tilmeld dig her: ATL’s årsdag 2026