ATL

Arbejdsmiljø - APV

Arbejdspladsvurdering - hvad siger loven? I ATL hjælper vi dig gerne, når du skal udarbejde APV på din virksomhed.

Generelt om Arbejdspladsvurdering – APV

Ifølge Arbejdsmiljøloven skal alle danske virksomheder udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages og deltage i planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen, opfølgningen og revisionen af APV'en.

I virksomheder, hvor der ikke er en arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte inddrages på tilsvarende vis.

Ansvaret for, at APV'en bliver gennemført, og at den er skriftlig, er arbejdsgiverens. Det er ligeledes arbejdsgiveres pligt at sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen/medarbejderne inddrages.

Hjælpeskemaer

Branchearbejdsmiljøudvalget (BAU) for transport og engros har udarbejdet en række skemaer til hjælp, når der skal laves APV.

Materialet består af tjeklister, et skema til beskrivelse af en APV-opgave og en samlet handlingsplan.

Bestilling af BAU transport og engros materialer

ATL's medlemmer kan frit rekvirere materialer fra BAU transport og engros ved henvendelse til Susanne Linhart ved at skrive en mail til sli@di.dk eller ringe på 33 77 48 47. Ring også blot for at få et godt råd til at komme i gang med APV arbejdet.

Susanne Linhart

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4847
  • Mobil +45 2228 8475
  • E-mail sli@di.dk