Transportens ESG-kit

Her finder I viden, værktøjer og inspiration til at komme i gang med rapporteringen af jeres bæredygtighedsindsatser. Transportens ESG-kit hjælper din medlemsvirksomhed uanset om i rammes direkte eller indirekte af CSRD-direktivets krav om ESG-rapportering.

Når virksomheder arbejder med bæredygtighed gavner det i høj grad miljøet og samfundet - men også deres egen forretning. Samtidig sker der en professionalisering af rapportering af bæredygtighedsdata – kaldet ESG data – der i stigende grad efterspørges og anvendes i dialogen mellem parter i værdikæden og eksterne interessenter. Ikke alle brancher påvirkes ens, og ikke alle typer virksomheder i den samme branche påvirkes ens.

Transportens ESG-kit er resultatet af et arbejde på tværs af virksomheder i transportbranchen, der skal hjælpe virksomheder med at få ESG-rapporter og -processerne i rette gear. Kittet indeholder en del af arbejdet i forbindelse med bæredygtighedsrapportering gennemført på brancheniveau. Det kan bruges til inspiration og hjælp til jeres eget rapporteringsarbejde. 

Mange transportvirksomheder forventes snart, for allerførste gang, at skulle i gang med at rapportere på ESG. Fra ATL’s side ønsker vi at støtte alle medlemmer med denne vigtige og krævende opgave. Derfor er det med stor glæde, at vi på ATL.dk nu kan løfte sløret for Transportens ESG-kit. Lars William Wesch, Branchedirektør
Frederik Georg Stage

Frederik Georg Stage

Chefkonsulent

Pia Lund Larsen

Pia Lund Larsen

Chefkonsulent