Arbejdstid

Det er både overenskomsten og visse direktiver og lov, der indeholder bestemmelser om, hvordan arbejdsgiveren kan placere medarbejderens arbejdstid.

EU direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, også kaldet ”gummihjulsdirektivet”, er implementeret i dansk ret ved lov nr. 395 af 1/6 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren. Loven er senere fornyet med ændringer ved lov nr. 639 af 18. maj 2022.

Særligt for ATL-medlemmer

Som medlem af ATL er du ydermere omfattet af en aftale, som vi har indgået med 3 F i henhold til loven om implementering af direktiv af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter.

Denne implementeringsaftale indfører nogle undtagelser i forhold til arbejdstidsdirektivet for mobile arbejdstagere.

Loven, direktivet og implementeringsaftalen skal således sammenholdes med hinanden, når reglerne skal gennemgås.

Arbejdstid

Samlet set følger der heraf, af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer. Det følger af implementeringsaftalen med 3F, at referenceperioden, hvorover de gennemsnitlige 48 timer skal beregnes, er 6 måneder.

Der kan højst arbejdes 60 timer i en enkelt uge, forudsat, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke udgør mere end 48 timer i en 6 måneders periode.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis den mobile arbejdstager udfører arbejde for mere end én arbejdsgiver, medregnes det arbejde, der er udført for andre arbejdsgivere, ved opgørelsen af den ugentlige arbejdstid.

Registrer arbejdstid

Den mobile arbejdstagers arbejdsgiver skal registrere arbejdstiden for den mobile arbejdstager. Arbejdsgiveren skal skriftligt anmode den mobile arbejdstager om at aflægge regnskab for arbejde, der er udført for en anden arbejdsgiver, og den mobile arbejdstager skal skriftligt give arbejdsgiveren oplysning herom.

Politiet og Færdselsstyrelsen vil ved kontrol af arbejdstiden, anvende data fra såvel chaufførens førerkort som fra takografen. Derfor anbefales det fra ATL, at chaufføren altid anvender førerkortet i takografen når der udføres kørsel der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne, da disse registreringer så vil opgøre den samlede arbejdstid for chaufføren.

Arbejdsgiver skal opbevare disse oplysninger om den mobile arbejdstagers arbejdstid i to år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af den mobile arbejdstagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Dette vil reelt sige, at der skal opbevares data fra 2½ år bagud. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Arbejdsgiver er altså forpligtet til under strafansvar at registrere arbejdstiden for mobile arbejdstagere samt overholde reglerne om maksimale arbejdstid.

På baggrund af disse regler er det i ATL´s standard ansættelseskontrakt på 3F området anført, at hvis medarbejderen er omfattet af køre- og hviletidsreglerne, er medarbejderen ikke berettiget til uden forudgående skriftlig tilladelse at tage ansættelse hos en anden arbejdsgiver. Forbryder medarbejderen sig imod dette, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser.

Pauser

Mobile arbejdstagere må ikke arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser. Hvis den samlede arbejdstid er over 6 timer, men under 9 timer, skal pausen samlet være mindst  på 30 minutter. Er den samlede arbejdstid mere end 9 timer, skal pausen samlet være mindst 45 minutter. Pauserne kan opdeles i perioder, dog ikke i tidsrum under 15 minutter.

Køre- og hviletidsreglerne om pauser i kørslen for førere finder samtidig anvendelse.

Natarbejde

Mobile arbejdstageres daglige arbejdstid må ikke overstige 10 timer inden for et tidsrum på 24 timer, hvor der udføres natarbejde. Natperioden fastlægges som en periode på minimum 4 timers varighed i tidsrummet kl. 00.00 – kl. 04.00, medmindre anden placering af 4 timers perioden indenfor tidsrummet kl. 00.00 – kl. 07.00 aftales skriftligt lokalt, jf. implementeringsaftalen med 3F.

Kontrol og sanktioner

Politiet og Færdselsstyrelsen foretager kontrollen med, at chaufførerne overholder arbejdstidsreglerne.

Politiet kan ved vejsidekontroller kontrollere i forhold til overholdes af pausereglerne og Færdselsstyrelsen kan ved virksomhedskontrol kontrollere, at reglerne om den maksimale arbejdstid og natarbejde overholdes.

Ved overtrædelse kan såvel chaufføren som arbejdsgiveren idømmes bødestraffe.

En oversigt over reglerne kan hentes her.

Placering af de 37 timer

De 37 timer kan placeres i perioden fra mandag til lørdag i tidsrummet kl. 06.00 til 18.00. Placeres timerne udenfor den periode, skal der betales overarbejdstillæg. Der er forskellige muligheder for at formindske de tillæg, der skal betales, når der arbejdes på skæve tidspunkter. Enten ved at arbejde i holddrift, eller have en aftale om ”arbejde på ubekvemme tidspunkter”.  

Få alle reglerne her: 

Hvad er arbejdstid?

Arbejdstid er det antal timer, som medarbejderen står til rådighed for arbejdsgiveren, og som medarbejderen modtager løn for.

Hvor mange timer kan der normalt arbejdes?

For en fuldtids ansat medarbejder er den ugentlige arbejdstid 37 timer. En timelønnet medarbejder kan dog ansættes med under 37 timer pr. uge.

Pauser, er som udgangspunkt ulønnede og tæller derfor ikke med i den daglige eller ugentlige arbejdstid, medmindre der er tale om virksomhedsbetalte pauser. Der kan højst fradrages op til 1 times pause i medarbejderens løn om dagen. Der er ikke i overenskomsten fastsat nogen daglig arbejdstid. Den daglige arbejdstid aftales virksomheden og medarbejderen imellem.

Den daglige arbejdstid kan placeres på 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 dage om ugen. Der er altså mulighed for at placere den ugentlige arbejdstid på få og lange arbejdsdage eller mange og korte arbejdsdage. Man skal dog huske at tage hensyn til de til enhver tid gældende regler om hviletid.

Hvordan tilrettelægges arbejdstiden?

Arbejdsgiver fastlægger arbejdstiden og pauser indenfor overenskomstens rammer og i samarbejde med medarbejderne og deres organisationer.

De ugentlige 37 normaltimer kan placeres mandag til lørdag mellem kl. 06.00 og 18.00. Placeres de 37 normaltimer helt eller delvist udenfor det tidsrum, skal der betales overarbejdstillæg. Du kan finde hjælp til at beregne, hvilke tillæg der skal betales i skemaet ”Overtid 1 og 2” i boksen til højre.

Ved arbejde udenfor normal arbejdstid er der mulighed for at etablere holddrift, dvs. skifteholdsarbejde, eller man kan indgå en aftale med sin tillidsmand eller 3F om ”arbejde på ubekvemme arbejdstider”, eller ”forskudt tid”. På den måde kan man opnå betaling af lavere tillæg end efter overarbejdsbestemmelserne.

Fastlagt eller ikke-fastlagt arbejdstid

Medarbejdere, som er ansat i henhold til ATL-overenskomsten er enten ansat med fastlagt eller ikke-fastlagt arbejdstid. Timelønnede skal ansættes med fastlagt arbejdstid, mens en fuldlønnet kan ansættes på enten fastlagt eller ikke-fastlagt arbejdstid.

Ved fastlagt arbejdstid for timelønnede forstås, at møde- og sluttiden på de enkelte arbejdsdage skal være aftalt. For fuldlønnede skal antallet af normaltimer være aftalt. På den måde kender man antallet af normale arbejdstimer, og på den baggrund ved man, hvornår der skal betales overarbejdstillæg.

Ved ikke-fastlagt arbejdstid forstås, at det ikke på forhånd er aftalt, hvornår de 37 normale arbejdstimer pr. uge skal placeres. Det skal dog være aftalt, hvilke dage der som udgangspunkt er arbejdsdage. Overtid beregnes efter de 37 normaltimer er afviklet. De første 5 overarbejdstimer er billige overtimer, og herefter afregnes der med dyre overtimer.

Varierende ugentlig arbejdstid

Det er muligt at aftale varierende ugentlig arbejdstid efter et på forhånd fastlagt skema på mellem 4 uger og 12 måneder ad gangen. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal stadig være på 37 timer.

Det betyder, at der i perioder kan være færre end 37 normaltimer pr. uge og i perioder flere end 37 normaltimer pr. uge. Der kan maksimalt placeres 44 normaltimer i en enkelt uge.

Afspadsering

Det er muligt at aftale afspadsering af overarbejde. På den måde kan optjent overarbejde afspadseres i en periode, hvor der ikke er så meget at lave i virksomheden, blot det sker inden 26 uger efter optjeningen.

Overarbejdet afspadseres time for time, og overarbejdstillægget udbetales løbende i forbindelse med overarbejdet. Dog skal afspadsering ske for hele dage og eventuelle overskydende timer udbetales.

Har I i virksomheden en aftale om afspadsering, kan I først afskedige en medarbejder med begrundelsen ”manglende arbejde”, når al afspadsering er afviklet.

Der er adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige bestemmelsen om afspadsering.

Arbejde på ubekvemme arbejdstider / forskudt tid

Det er muligt for chauffører og andre medarbejdere (dog ikke lager- og terminalmedarbejdere) at aftale ”arbejde på ubekvemme arbejdstider”. Det forudsætter, at der indgås en lokalaftale om det mellem virksomheden og tillidsrepræsentant eller den lokale 3F afdeling. For lager- og terminalarbejdere gælder de samme regler, men her kaldes det bare ”arbejde på forskudt tid”. For lager- og terminalarbejdere er det ikke nødvendigt med en lokalaftale for at indføre ”forskudt tid”.

Ved ”arbejde på ubekvemme arbejdstider” menes arbejde, der helt eller delvist foregår udenfor normal arbejdstid, hvilket vil sige i tidsrummet fra kl. 18 til 06. ”Arbejde på ubekvemme arbejdstider” kan etableres fra mandag morgen kl. 5 til lørdag morgen kl. 5 eller mellem søndag kl. 22 til fredag kl. 22.

Fordelen ved at aftale ”arbejde på ubekvemme arbejdstider” er, at det er muligt at lægge normaltimer udenfor normal arbejdstid til en lavere betaling end overtidssatserne. Til gengæld skal evt. overarbejde mellem kl. 18.00 og kl. 6.00 betales ud over tillægget for ”arbejde på ubekvemme arbejdstider”.

Den normale ugentlige effektive arbejdstid udgør efter overenskomsten indtil 37 timer. Arbejdstiden fastlægges lokalt på den enkelte virksomhed under hensyn til medarbejderens og virksomhedens tarv.

En leder, der er omfattet af Lederaftalen, følger de samme regler, som de medarbejdere han/hun er leder for.

Vær opmærksom på de få – men vigtige – regler, der gælder, når virksomheden ansætter børn og unge i sommerferien. Her kan du læse mere om reglerne.

Sommerferien øger traditionelt beskæftigelsen af børn og unge. Det er vigtigt at være opmærksom på nogle få, men vigtige spilleregler, der gælder, når virksomheden ansætter børn og unge.

Overblik over reglerne

Under 13 år

Unge under 13 år må ikke udføre erhvervsmæssigt arbejde.

13-15 år

Unge, der er fyldt 13 år, og indtil de er fyldt 15 år eller er omfattet af undervisningspligten (til og med 9. klasse), må kun udføre lettere arbejde, som eksempler kan nævnes:

• Lettere rengøring og oprydning samt borddækning.
• Lettere manuel montering (dog ikke lodning, svejsning eller arbejde med farlige klæbemidler).
• Eftersyn og kontrol af produkter.
• Lettere budtjeneste, herunder udbringning af aviser og reklamer.

De væsentligste arbejdstidsregler for denne aldersgruppe er:

• Arbejdet må ikke overstige 7 timer og ikke mere end 2 timer på skoledage.
• De 15 årige må dog arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. 
• Der må ikke arbejdes aften og nat, dvs. arbejdstiden skal ligge mellem kl. 06.00 og kl. 20.00. 
• Den ugentlige arbejdstid må maksimalt være 35 timer i andre uger end skoleuger, for 15 årige dog 40 timer.

Generelt gælder for denne aldersgruppe, at arbejdsgiver skal underrette forældre/værge skriftligt om arbejdets art, vilkår og karakter, herunder arbejdstidens længde, om eventuelle sundhedsfarer, ulykkes- og sygdomsfravær og om de sikkerhedsforanstaltninger, der er foretaget.

15-18 år

Unge mellem 15 og 18 år (og endnu ikke fyldt 18), og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved bestemte former for farligt arbejde.

Fortegnelsen over det forbudte arbejde for denne gruppe unge findes i bekendtgørelse nr. 239 af 6/4-2005 om unges arbejde, bilag 1, 2, 3, 5, 6 og 8.

Intet farligt arbejde for unge under 18 år I industrien omfatter det forbudte arbejde primært en række farlige maskiner og kemiske produkter. Forbuddet mod det farlige arbejde gælder ikke arbejde, der indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre uddannelsen.

De væsentligste arbejdstidsregler for denne aldersgruppe er:

• Der må normalt ikke arbejdes aften og nat, dvs. arbejdstiden skal ligge mellem kl. 06.00 og kl. 20.00. Der er dog visse undtagelser, som f.eks. inden for landbrug og restauranter, se endvidere § 23 i bekendtgørelse 239 af 6/4-2005. 
• Arbejdstiden for unge må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne beskæftiget i samme fag, dog ikke mere end 8 timer dagligt og 40 timer ugentligt.
• Arbejdsgiveren skal føre tilsyn.

Derudover skal arbejdsgiveren sørge for en grundig oplæring og instruktion af de unge, samt sikre at de unges arbejde udføres under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år. Tilsynet skal være tilpasset arbejdets art.

Den normale, ugentlige arbejdstid er 37 timer. Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 6 timer.