Barsel

Generelt om barsel

Både mænd og kvinder har mulighed for at holde orlov i forbindelse med barselsloven. Barselsloven sikrer kvinder ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og den sikrer forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.

De overenskomster, som dine medarbejdere kan være omfattet af, regulerer om dine medarbejdere er berettiget til løn i dele af den barselsrelaterede orlov.

Funktionærloven Funktionærloven indeholder i øvrigt også en ret for kvindelige funktionærer til at få halv løn i perioden fra 4 uger før den forventede fødsel og frem til 14 uger efter fødslen. Er den kvindelige funktionær tillige omfattet af Landsoverenskomsten med HK for kontor og lager, gælder denne overenskomst ved siden af.

Forskelle i overenskomster Overenskomsterne som er relevante for ATL's medlemmer, indeholder regler om betaling under barselsrelateret orlov. Der kan være forskel på betalingsforpligtelsen i de forskellige overenskomster, hvorfor det anbefales, at den aktuelle overenskomst altid gennemgås i forbindelse med afklaring af et betalingsspørgsmål.

Generelle regler Langt overvejende gælder det dog, at lønmodtagerne i forhold til det forventede fødselstidspunkt skal opfylde et anciennitetskrav på 9 måneders beskæftigelse i virksomheden. Er beskæftigelseskravet opfyldt, er der typisk ret til:

  • Fuld løn i 4 uger før forventet fødsel (graviditetsorlov til moderen),
  • Fuld løn i 14 uger efter fødslen (barselsorlov til moderen), tillagt et forhøjet pensionsbidrag,
  • Under moderens 14 ugers barselsorlov skal der samtidig indbetales et ekstra pensionsbidrag,
  • Herefter er der typisk ret til fuld løn, dog maksimalt kr. 145, pr. time under 5 ugers forældreorlov til moderen, 5 uger til faderen samt yderligere 3 uger til enten moderen eller faderen. Fravær og betaling for disse sidste 3 uger kan normalt også deles mellem for mellem forældrene.
  • Fuld løn under fædreorlov i 2 uger.
  • Adoptanter har fra barnets modtagelse i hjemmet har samme ret til betaling som biologiske forældre.

Refusion

I det omfang en arbejdsgiver yder løn til en medarbejder på barselsrelateret orlov, indtræder arbejdsgiveren i den enkelte medarbejders ret til dagpenge. Efter de fleste overenskomster er retten til betaling fra arbejdsgiveren under barselsrelateret orlov betinget af, at arbejdsgiveren kan oppebærer refusion af dagpenge, svarende til den maksimale dagpengesats. Er refusionsbeløbet nedsat, nedsættes arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under orlov tilsvarende.

I det omfang en arbejdsgiver yder løn til en medarbejder på barselsrelateret orlov, indtræder arbejdsgiveren i den enkelte medarbejders ret til dagpenge.

Efter de fleste overenskomster er retten til betaling fra arbejdsgiveren under barselsrelateret orlov betinget af, at arbejdsgiveren kan oppebærer refusion af dagpenge, svarende til den maksimale dagpengesats. Er refusionsbeløbet nedsat, nedsættes arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under orlov tilsvarende.

Relevant viden

Hvad siger lovgivningen?

Industriens barselsfond Barselsloven Ligebehandlingsloven

Barselsfond

Alle danske virksomheder skal indbetale til en barselsfond. De skal indbetale bidrag til fonden for samtlige af deres medarbejdere. Til gengæld for dette bidrag, kan de få refunderet udgifter til løn i medarbejderens barsels- og orlovsperioder.

For at udligne lønomkostningerne til medarbejdere på barsel på det private arbejdsmarked skal alle danske virksomheder være med i en barselsfond.

Virksomheden indbetaler et bidrag til fonden og kan til gengæld helt eller delvist få refunderet lønomkostninger for medarbejdere, der holder graviditets- og barselsorlov.

Bidrag for overenskomstdækkede medarbejdere

Medarbejdere, der er omfattet af en af DI’s overenskomster, er obligatorisk omfattet af Industriens Barselsfond.

Bidrag for ikke-overenskomstdækkede medarbejdere

Hvis medarbejderen ikke er omfattet af en overenskomst, kan DI’s medlemsvirksomheder frit vælge, om deres medarbejdere skal være tilknyttet Industriens Barselsfond eller barsel.dk.

Virksomheder, der er associerede til DI, kan også selv vælge, hvilken barselsfond deres medarbejdere skal tilmeldes.

Bidrags- og refusionssatser

I skal betale til den fond, som jeres medarbejdere er omfattet af.

  • Bidraget til Industriens Barselsfond beregnes som en procentsats af den totale lønsum og er pr. 1. januar 2014 på 0,25 pct.
  • Bidraget til Barsel.dk er pr. 1. januar 2014 187,5 kr. pr. kvartal for en fuldtidsansat, som er månedslønnet.

De forskellige barselsfonde refunderer forskellige løndele. Derfor afhænger refusionen af, hvilke medarbejdertyper virksomheden har, og hvilken barselsfond de dermed er omfattet.

  • Eksempelvis refunderer Industriens Barselsfond op til 214,15 kr. i timen af medarbejderens bruttoløn. Dertil lægges feriepenge på 12,5 pct. og fritvalgsopsparing på 4 pct. Pension refunderes ikke.
  • Barsel.dk refunderer maksimalt 159,75 kr. pr. time.

Lederaftalen

Ledende/særligt betroede funktionærer kan - ud over funktionærloven - være omfattet af Lederaftalen.

Medlem af Ledernes Hovedorganisation?

Den ledende/særligt betroede  funktionær er dog kun omfattet af Lederaftalen, hvis medarbejderen er medlem af Ledernes Hovedorganisation.

Lederaftalens bestemmelser Det følger af Lederaftalen, at med hensyn til ret til frihed og barsel, følger Lederen det for virkeområdet gældende, medmindre andet er gældende ifølge virksomhedens personalepolitik eller aftales særskilt mellem Lederen og arbejdsgiveren.

Funktionærlovens bestemmelser Er lederen ikke omfattet af Lederaftalen, men alene funktionærloven, gælder der ifølge funktionærloven alene, at kvindelige funktionærer er berettiget til halv løn fra arbejdsgiveren i perioden fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen.

Relevant viden

Læs videre her om alt vedrørende graviditet og barsel

DAbarsel.dk Mere om barsel på di.dk

Hent overenskomsten her

Lederaftale mellem DA/LH

Transportoverenskomsten - Dansk Metal

Overenskomsten indeholder regler om, at der under visse betingelser skal betales løn til medarbejderen under graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov.

Der kan desuden være pligt til at betale et forhøjet pensionsbidrag til moderen under hendes afholdelse af barselsorlov. Læs om det nedenfor.

Graviditetsorlov/barselsorlov

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen.

Adoptanter Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Fædreorlov Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under "fædreorlov".

Yderligere barselsorlov (forældreorlov) Arbejdsgiveren yder fuld løn dog maks. kr. 145,- pr. time under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uge har hver af forældrene ret til betaling i 5 uger.

De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forældre ikke, bortfalder betalingen.

Betalingen af de resterende 3 uger ydes til faderen og/eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.

Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation – f.eks. i form af tro- og loveerklæring.

Refusion

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Hvis arbejdsgiveren ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen.

Ekstra pensionsbidrag

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Relevant viden

Læs videre her om alt vedrørende graviditet og barsel

Mere om barsel på di.dk DAbarsel.dk

Hent overenskomsten her

Metal-Transportoverenskomsten 2017-2020

ATL overenskomsten - 3F

Overenskomsten indeholder regler om, at der under visse betingelser skal betales løn til medarbejderen under graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov.

Graviditetsorlov/barselsorlov

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen.

Adoptanter Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.

Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Fædreorlov Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under „fædreorlov”.

Yderligere barselsorlov (forældreorlov) Arbejdsgiveren yder fuld løn dog maks. kr. 145,- pr. time under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til betaling i 5 uger.

De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Ikke afholdt orlov Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

Betalingen af de resterende 3 uger ydes til faderen og/eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.

Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation – f.eks. i form af tro- og loveerklæring.

Refusion

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

Hvis arbejdsgiveren ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen.

Relevant viden

Læs videre her om alt vedrørende graviditet og barsel

Mere om barsel på di.dk DAbarsel.dk

Funktionæroverenskomsten - Handel, transport og service

Overenskomsten indeholder regler om, at der under visse betingelser skal betales løn til medarbejderen under graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov.

Der kan desuden være pligt til at betale et forhøjet pensionsbidrag til moderen under hendes afholdelse af barselsorlov. Læs om det nedenfor.

Graviditetsorlov/barselsorlov

Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen(graviditetsorlov/barselsorlov).

Adoptanter Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet betales løn fra 4 uger før modtagelsen af barnet og indtil 14 uger efter modtagelsen, i det omfang, der i henhold til Barselslovens § 8 er ret til fravær i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Fædreorlov Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under fædreorlov.

Yderligere barselsorlov (forældreorlov) Arbejdsgiveren yder fuld løn dog maks. kr. 145,- pr. time under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uge har hver af forældrene ret til betaling i 5 uger.

De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Refusion

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Hvis arbejdsgiveren ikke vil kunne oppebærer refusion bortfalder betaling til medarbejderen.