Generelle bestemmelser for uddannelse af førere af køretøjer, der transporterer farligt gods, skal være i besiddelse af et ADR-bevis udstedt af den kompetente myndighed eller af en organisation, der er anerkendt af denne myndighed. Det skal fremgå af ADR-beviset, at de har gennemført en uddannelse og bestået en eksamen i de særlige krav, der skal opfyldes under transport af farligt gods.

Uddannelse af andre personer end førere med ADR-bevis
Personer, hvis opgaver vedrører transport af farligt gods ad vej, skal i et omfang, der svarer til deres ansvarsområder og opgaver, uddannes i de krav, der stilles til transport af sådant gods i overensstemmelse med ADR kapitel 1.3. Dette krav gælder for personer, som f.eks. personale, der er ansat af vognmanden eller afsenderen, personale, som af- eller pålæsser farligt gods, personale i speditørkontorer, som er involveret i transport af farligt gods ad vej.

Uddannelsen
Uddannelsen kan have en varighed fra 2 timer op til flere dage alt efter, hvilke funktioner det drejer sig om. Der er ingen formelle krav til underviseren ud over, at han skal kende til reglerne. I princippet kan det være en ”intern” person, der underviser de øvrige ansatte.

Dokumentation
Arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation vedrørende gennemført uddannelse og efter anmodning stille den til rådighed for medarbejderen eller den kompetente myndighed. Uddannelsesdokumentationen skal opbevares i en periode fastsat af den kompetente myndighed og kontrolleres ved påbegyndelsen af et nyt ansættelsesforhold.

Rigspolitiets Færdselssektion har opdateret bødekataloget, som anvendes ved forberedelser af sigtelser begrundet i overtrædelser af bekendtgørelse nr. 1223 af 30. oktober 2015, Vejtransport af farligt gods.

Bødekataloget er vejledende og anvendes over hele landet med det formål at opnå en retspraksis, der tilsikrer et ensartet bødeniveau. Der er efterhånden opnået retspraksis for store dele af indholdet.

I forbindelse med søtransport af farligt gods, f.eks. ved færgefart til og fra Danmark, skal man forvente, at bødetaksterne bliver beregnet i henhold til reglerne om sikkerhed til søs, hvilket betyder, at startprisen for første overtrædelse vil være på mindst kr. 20.000.

Den Europæiske Union har udgivet ”Europæiske retningslinjer for bedste praksis om fastgørelse af last i vejtransport”, som er baseret på den europæiske standard EN 12195-1:2010. Retningslinjerne er et godt udgangspunkt til brug ved grænseoverskridende transporter og ved transport af farligt gods.

Almindeligt gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Ved vejtransport af farligt gods skal enheder på et køretøj eller i en last, der omfatter farligt gods, være forsvarligt stuvet på køretøjet og være fastgjort eller fastkilet, så de enkelte enheder eller dele af lasten ikke kan forskubbe sig i forhold til hinanden eller til køretøjet under normale transportforhold. Hvis man er i tvivl kan man altid tage udgangspunkt i omtalte retningslinjer og EN 12195-1:2010.

Retningslinjerne kan give grundlæggende praktisk rådgivning og vejledning til alle personer, der er beskæftiget med at laste/losse og fastgøre last på køretøjer, heriblandt transport- og shippingvirksomheder. Medlemslandene kan også bruge teksten som udgangspunkt, når de tager de fornødne skridt til at gennemføre uddannelse af førere i henhold til direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej.

Retningslinjerne søger at give en rettesnor for forsvarlig fastgørelse af lasten i alle de situationer, der kan opstå ved normale transportforhold. Under transporten bør alle lasteenheder forhindres i glidning, tipning, rulning, vandring eller væsentlig deformation og rotation i enhver retning med metoder som fastlåsning, blokering, surring eller en kombination af disse metoder. Dette gøres for at beskytte de mennesker, der skal laste og losse køretøjet og køre det – samt de øvrige trafikanter, fodgængere, selve lasten og køretøjet.

ADR konventionen "Konvention om international transport af farligt gods ad vej" er sammen med ”Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods” basis for de danske bestemmelser om vejtransport af fyrværkeri.

Ved fyrværkeri forstås i transportsammenhæng farligt gods, der kan henføres til UN-numrene 0333, 0334, 0335, 0336 og 0337, og som af afsenderen er transportklassificeret i henhold til ADR 1.1G, 1.2G, 1.3G, 1.4G og 1.4S. Transportklassifikationen er afgørende for hvilke krav der stilles til transport og opbevaring af fyrværkeri.

Dokumenter
Ved vejtransport af fyrværkeri skal medbringes et transportdokument som ud over de normale oplysninger ved transport af farligt gods skal indeholde ”Netto Eksplosiv Mængde – NEM” og  sætningen: ”Klassifikation anerkendt af den kompetente myndighed i (landekode)”, samt evt. yderligere oplysninger i henhold til ADR 5.4.1.2.1. Endvidere skal naturligvis medbringes skriftlige anvisninger, godkendelsesattest til køretøj, førerens ADR bevis gældende til klasse 1 og billedlegitimation.

Afmærkning
Køretøjet skal ud over de orange skilte afmærkes med faresedler på begge sider og bagpå der svarer til de der anvendes på emballagen (angivet i transportdokumentet). Når faresedler placeres på foldeskilte, skal de designes og sikres, således at de ikke kan åbne eller løsne sig fra holderen under transporten (især pga. rystelser eller utilsigtede handlinger).

Transportens gennemførelse
Ved vejtransport af fyrværkeri gælder der særlige regler om begrænsninger af de transporterede mængder, adskillelse fra fødevarer, sammenlæsning med andet farligt gods, lastsikring og stuvning, aflåsning af døre og stive overdækninger, og selvfølgelig de øvrige regler for transport af farligt gods. Der er også kommet regler om tvangsruter i tættere bebygget områder ved transport af fyrværkeri der kan henføres til underklasse 1.1, 1.2 og 1.5.  Tvangsruterne kan findes på politi.dk 

Ved parkering skal køretøjer der medbringer mere en 50 kg (0 kg. for 1.1G og 1.2G) af det eksplosive stof holdes under konstant opsyn for at forebygge eventuelt hærværk og tyveri.

Under frimængden
Hvor mængden af det transporterede fyrværkeri ikke overstiger de værdier, der er angivet i ADR for en given transportkategori må godset transporteres i kolli på én transporterende enhed uden at en række bestemmelser finder anvendelse. Der skal altid udstedes et transportdokument, medføres en 2 kg. Ildslukker ligesom uddannelseskrav for transport under frimængden og bestemmelserne om håndtering og stuvning er gældende.

Godkendelse af køretøjer
Køretøj til transport af stoffer tilhørende klasse 1 (eksplosive stoffer og genstande), der skal kategoriseres til type EX/II eller EX/III som defineret i ADR, skal synes og godkendes, og der skal udstedes en ADR godkendelsesattest, inden de må benyttet til transport af farligt gods klasse 1.

Fyrværkeri kørsel i Tyskland
Ud over passende ADR-uddannelse kræver transport af fyrværkeri og eksplosiver i Tyskland, at chaufføren eller en ledsageperson i køretøjet er indehaver af et såkaldt Befähigungsschein.
Kravet herom fremgår af §20 i den tyske lovgivning om sprængstoffer (Sprengstoffgesetz).

I samarbejde med DEKRA Akademie i Siegen, Tyskland, tilbyder DEKRA erhvervelse og fornyelse af Befähigungsschein.

Undervisningen gennemføres på tysk med dansk tolk. Tilsvarende gennemføres eksamen på dansk (fornyelse kræver dog ingen eksamen, men deltagelse i undervisningen). Deltagelse i kurserne kræver en forudgående godkendelse af den enkelte deltager hos de tyske myndigheder. Behandlingstiden er 6-8 uger. Alt dette hjælper DEKRA med.

Kurserne finder sted i Tyskland hos DEKRA Akademie GmbH, Eiserfelder Str. 316, 57080 Siegen-Eiserfeld.

Følgende procedure er gældende:

• Udfyld blanket: Antrag auf Erteilung einer UNBEDENKLICHKEITSBESCHEINIGUNG nach § 34 Abs. 2 der 1. SprengV
• På borger.dk skal du ansøge om, at få tilsendt en dansk straffeattest på tysk til din E-boks.
• Kontakte Dekra og tilsende blanketterne til dem i farver

Ellers læs mere her: Erhvervelse og fornyelse af Befähigungsschein (dekra.dk)

I forbindelse med politiets kontrol af køretøjer der medbringer farligt gods har flere virksomheder haft problemer med at opfylde kravet til montering og egenkontrol af de lovpligtige ildslukkere, hvorfor reglerne opsummeres nedenfor.

Alle biler og vogntog o/7,5 tons skal være udstyret med mindst to godkendte håndildslukkere med en samlet kapacitet på mindst 12 kg pulver (eller tilsvarende kapacitet for andre egnede slukningsmidler). Slukkerne skal være godkendt og mærket i henhold til dansk standard DS 2323:2020.

Denne standard omfatter reglerne for vedligeholdelse, serviceeftersyn, periodisk undersøgelse, genopladning og egenkontrol af håndildslukkere, som er CE- mærkede i henhold til DS/EN 3-10 eller produceret efter DS 2120. Anneks A anvendes ved certificering af fyldestationers overensstemmelse med standarden. Certificerede fyldestationer kan kun servicere CE-mærkede håndildslukkere, som tillige er DCO-mærkede efter at overensstemmelsen med DS/EN 3-10 er verificeret af et akkrediteret inspektionsorgan. DCO-mærkningen af håndildslukkere opretholdes så længe de vedligeholdes i overensstemmelse med nærværende standard med tilhørende anneks.

Det fremgår af ADR, at de forskrevne ildslukkere skal monteres på køretøjet således, at de er let tilgængelige for mandskabet. Monteringen skal ske på en sådan måde, at ildslukkerne er beskyttet mod vejrmæssige forhold, så deres funktionssikkerhed ikke påvirkes.

Let tilgængelig
Det forhold, at ildslukkerne skal ”monteres” betyder efter Beredskabsstyrelsens opfattelse, at ildslukkerne skal være fastgjort til køretøjet, så de sidder på en fast plads. Der er ingen bestemmelser om, at de skal være monteret på en udvendig flade. Ildslukkerne kan altså i princippet være monteret i et skab på køretøjet, blot de fortsat er let tilgængelige for køretøjets mandskab, hvilket bl.a. indebærer, at skabet ikke må være aflåst i forbindelse med vejtransport af farligt gods.

Tilses mindst én gang årligt
Håndildslukkere skal tilses og vedligeholdes i overensstemmelse med kravene i DS 2320. Håndildslukkere skal tilses mindst én gang om året og skal være mærket med en egenkontrol etiket påsat af den, der har foretaget egenkontrollen. Måned og år for seneste kontrol samt måned og år for næste kontrol skal fremgå af etiketten.

Egenkontrol af sagkyndig
Kontrollen skal foretages af en sagkyndig person, der har den faglige indsigt i forhold til opgaven, herunder fornødent kendskab til håndildslukkerens opbygning, funktion og virkemåde.

Transportøren skal have et sikkerhedskort. Sikkerhedskortet gælder for alle stoffer i alle klasser.

Skriftlige anvisninger - sikkerhedskort
Skriftlige anvisninger skal gives af transportøren til køretøjets mandskab på et sprog, som hvert medlem kan læse og forstå, inden transporten påbegyndes. Transportøren skal sikre, at hvert medlem af køretøjets mandskab forstår og er i stand til at udføre anvisningerne korrekt.

Inden transporten påbegyndes, skal medlemmerne af køretøjets mandskab orientere sig om det læssede farlige gods og se anvisningerne for at få detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af en ulykke eller en nødsituation. De skriftlige anvisninger skal svare til følgende fire siders model med hensyn til form og indhold.

Krav til sikkerhedskortets indhold
Der er helt faste krav til, hvordan sikkerhedskortet skal se ud. Det skal svare til den i ADR viste 4- siders model med hensyn til form, farver og indhold, og det er Beredskabsstyrelsens opfattelse, at sikkerhedskortets indhold (layout, tekst og format) ikke må ændres.

Der må således ikke i tabellen fjernes klasser, som ikke transporteres på køretøjet, og der må ikke tilføjes yderligere oplysninger (f.eks. tekst, logo eller lign.). Det er dog tilladt at tilpasse de yderligere anvisninger, der er anført på side 2 og side 3 i sikkerhedskortet, så de afspejler de klasser af farligt gods, der skal transporteres, og deres transportform. 

Virksomheder, som har med transport af farligt gods at gøre, skal have en sikkerhedsrådgiver. Man har med farligt gods at gøre, hvis man transporterer eller afsender farligt gods, eller som med henblik på en sådan transport udfylder transportdokumenter eller klassificerer, mærker, emballerer, læsser eller aflæsser farligt gods.

ATL tilbyder medlemmer at varetage hvervet som sikkerhedsrådgiver for virksomheden.

OBS! Pr. 1. januar 2024 opdeles myndighedsansvaret for sikkerhedsrådgiverordningen, så ordningen for så vidt angår vejtransport henhører under Færdselsstyrelsen, mens ordningen for så vidt angår jernbanetransport forbliver i Trafikstyrelsen. Der henvises til følgende to nye bekendtgørelser; 1618/2023 og 1396/2023.

Pr. 1. januar 2024 skal meddelelser om udpegning af en sikkerhedsrådgiver for vejtransport sendes til Færdselsstyrelsen, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1618 af 8. december 2023 om sikkerhedsrådgivere for vejtransport af farligt gods.

Sikringsplaner ved håndtering af farligt gods
Der er i ADR sikringsbestemmelser, som har til formål at minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller miljø.

Reglerne for sikring er lovpligtige og bør være en integreret del af sikrings- og kvalitetsstyringssystemet hos de virksomheder, som beskæftiger sig med farligt gods.

Hvordan sikringsplaner skal implementeres, vil dog afhænge af de individuelle forhold i virksomhederne, den transportkæde de indgår i, og deres vurdering af risici og mulige konsekvenser.

Kravene i ADR om sikring gælder ikke for transport af begrænsede mængder og farligt gods under frimængden i henhold til ADR.

I tilfælde af ”højrisiko” farligt gods gælder der specifikke og mere omfattende regler, der skal forebygge misbrug af farligt gods til terroristformål og dets potentielle alvorlige konsekvenser. Der skal bl.a. udarbejdes en sikringsplan med et indhold som beskrevet i ADR kapitel 1.10.3.2.2.

5.4.2 Container-/køretøjspakkeattest

 Hvis en transport af farligt gods i en container går forud for en søtransport, skal en "container-/køretøjspakkeattest" i henhold til 5.4.2 i IMDG-koden5),6) overdrages til den maritime transportør af de ansvarlige for pakning af containeren.

Oplysningerne i det i 5.4.1 foreskrevne transportdokument og oplysningerne i den ovenfor beskrevne "container-/køretøjspakkeattest" kan samles i et enkelt dokument

Hvis oplysningerne samles i et enkelt dokument, er indføjelsen af en erklæring om, at lastningen af containeren eller køretøjet er udført i overensstemmelse med de relevante formelle forskrifter, samt identifikation af den person, der er ansvarlig for "container- /køretøjspakkeattesten", tilstrækkelig.

Hvis en transport af farligt gods i et køretøj går forud for en søtransport, kan en "container- /køretøjspakkeattest" i henhold til 5.4.2 i IMDG-koden5),6) også vedlægges transportdokumentet.

Rederiet Scandlines har dog meddelt, at de stadigt vil kræve, at føreren af et køretøj med farligt gods skal kunne fremvise en ”Containerpakkeattest” (tankbiler undtaget) i henhold til ADR kapitel 5.4.2.
Hvis ”Containerpakkeattesten” ikke kan fremvises bliver transporten afvist.

Derfor vigtigt at man kontakter det selskab man sejler med og spørger ind til reglerne for dette Rederi.

5.4.2

IMDG-koden (ændring 40-20) fastsættes følgende:

"5.4.2 Container-/køretøjspakkeattest 5.4.2.1 Når farligt gods lastes i en container eller på et køretøj, skal de personer, som er ansvarlige for containerens eller køretøjets lastning, udarbejde en "container-/køretøjspakkeattest", der angiver containerens/køretøjets identifikationsnummer eller - numre og bekræfter, at lastningen er sket i henhold til følgende betingelser:

1. Containeren/køretøjet var ren(t), tør(t) og tilsyneladende egnet til at modtage godset.
2. Kolli, der skal holdes adskilt ifølge de gældende bestemmelser om adskillelse, er ikke sammenpakket på containeren/i køretøjet (medmindre andet er godkendt af den relevante kompetente myndighed i overensstemmelse med 7.3.4.1 (i IMDG-koden)).
3. Alle kolli er kontrolleret udvendig for skader, og kun intakte kolli er læsset.
4. Tromler er stuvet i opretstående stilling, medmindre andet er godkendt af den kompetente myndighed, og alt gods er korrekt lastet og om nødvendigt forsvarligt fastgjort med henblik på den eller de transportmåde(r), der påtænkes anvendt under transporten.
5. Gods lastet i bulk er jævnt fordelt i containeren/køretøjet.
6. Hvis forsendelserne omfatter gods i klasse 1, bortset fra underklasse 1.4, er containeren/køretøjet strukturelt brugbar i henhold til 7.1.2 (i IMDG-koden).
7. Containeren/køretøjet og de indeholdte kolli er korrekt mærket og forsynet med faresedler.
8. Når stoffer, som medfører risiko for kvælning, bruges til køle- eller konditioneringsformål (f.eks. tøris (UN 1845) eller nitrogen, kølet, flydende (UN 1977) eller argon, kølet, flydende (UN 1951), er containeren/køretøjet mærket på ydersiden i henhold til 5.5.3.6 (i IMDG-koden).
   - Når fast carbondioxid (tøris) anvendes til køling, er containeren/køretøjet på et synligt sted på ydersiden, f.eks. i nærheden af døren, mærket med teksten: "DANGEROUS CO2 GAS (DRY ICE) INSIDE. VENTILATE THOROUGHLY BEFORE ENTERING".
9. Et transportdokument for farligt gods i henhold til 5.4.1 (i IMDG-koden) er modtaget for hver forsendelse af farligt gods, der er lastet i containeren/på køretøjet.

5.4.2.2

De påkrævede oplysninger i transportdokumentet for farligt gods og container-/køretøjspakkeattesten kan samles i et enkelt dokument.

I modsat fald skal dokumenterne hæftes sammen.

Hvis oplysningerne samles i et enkelt dokument, skal dokumentet indeholde en underskrevet erklæring, f.eks. "Det erklæres hermed, at lastningen af containeren/køretøjet er udført i henhold til de gældende bestemmelser". Erklæringen skal være dateret, og dokumentet skal indeholde identifikation af underskriveren.".

Faxunderskrifter accepteres, hvis den juridiske gyldighed af faxunderskrifter accepteres i de gældende love og administrative bestemmelser.

5.4.2.3

Hvis container-/køretøjspakkeattesten skal fremlægges for transportøren ved hjælp af elektronisk databehandling (edb) eller elektronisk dataudveksling (EDI), kan der benyttes elektronisk underskrift, eller underskriften eller underskrifterne kan erstattes med navnet (skrevet med versaler) på den eller de personer, der har bemyndigelse til at underskrive.

5.4.2.4

Hvis container-/køretøjspakkeattesten gives til en transportør ved hjælp af edb- eller EDI-teknikker, og det farlige gods efter[1]følgende overdrages til en transportør, som kræver en container-/køretøjspakkeattest for farligt gods i papirform, skal transportøren sikre, at der i papirdokumentet er angivet "Original modtaget elektronisk", og at navnet på den person, som skriver under, fremgår med versaler.

Ved vejtransport af farligt gods skal man medbringe transportdokumenter vedrørende alt det transporterede farlige gods.

Før en transports begyndelse skal afsenderen udlevere et transportdokument (fragtbrev).

Fragtbrevets indhold
På fragtbrevet skal der som minimum påføres:

• UN-nummer,
• Stoffets navn (stofnavn eller kemisk betegnelse, som angivet i ADR),
• Fareseddelnummer
• Emballagegruppe
• Koden for tunnelrestriktion. Koden behøver ikke anføres i transportdokumentet, hvis det på forhånd vides, at transporten ikke kører gennem en tunnel med restriktioner for transport af farligt gods.
• Antal og beskrivelse af kolli,
• Den samlede mængde af det farlige gods,angivet som enten volumen, bruttovægt eller eventuelt som nettovægt,
• Afsender og modtagers navn og adresse Beskrivelsen kan se ud som følger: "UN 1098 ALLYLALKOHOL, 6.1 (3), I (C/D)"

Ved transport af tom emballage og tomme urensede tanke skal der også medbringes fragtbrev.

Fragtbrevets tekst skal skrives på afsenderlandets sprog, og hvis dette ikke er engelsk, tysk eller fransk, skal den gentages på et af disse sprog. Ved transport mellem Sverige, Norge og Danmark kan fragtbrevet skrives på et af disse landes sprog.

Hvis transporten skal udføres i henhold til ADRs bestemmelser om frimængder, skal den samlede mængde farligt gods i hver transportkategori anføres.

Andre dokumenter
Skal der transporteres en container, løstrailer eller andet køretøj forud for en søtransport, skal afsenderen sammen med fragtbrevet levere en container/køretøjspakkeattest. Det samme gælder ved forsendelse i henhold til Østersøaftalen.

Endvidere skal der medbringes skriftlige anvisninger, som skal opbevares i førerkabinen og være let tilgængelige. Der er krav om godkendelsesattest for køretøjer med fast tank, aftagelig tank og batterikøretøj alle med kapacitet over 1000 liter, køretøj til tankcontainer over 3000 liter og EX II + EX III køretøjer til transport af eksplosiver. Godkendelsesattesten skal medbringes under kørslen.

Hvert medlem af køretøjets mandskab skal bære billedlegitimation under transporten.

Føreren skal desuden medbringe gyldigt ADR-kursusbevis.

Læs multilateral aftale 342  her. 

I forbindelse med vejtransport af farligt gods over frimængden i køretøjer o/7,5 tons skal følgende udstyr medbringes:

På hver transporterende enhed skal medbringes følgende udstyr:

• Mindst én stopklods pr. køretøj af passende størrelse i forhold til køretøjets vægt og hjulenes diameter,
• To selvstående advarselsmarkeringer
• Øjenskyllevæske
• Mindst to håndildslukkere med en samlet kapacitet på mindst 12 kg pulver

Og for hvert af køretøjets mandskab: 

• En advarselsvest
• En transportabel belysningsanordning
• Et par beskyttelseshandsker
• Øjenbeskyttelse
• Yderligere udstyr som kræves ved fareseddel 2.3 & fareseddel 6.1:
• En flugtmaske til hvert medlem af køretøjets mandskab

Yderligere udstyr som kræves ved fareseddel 3, 4.1, 4.3, 8 og 9

• En skovl – se nedenfor
• Et afløbsdække
• En opsamlingsbeholder 

Størrelse på afløbsdække i Sverige:
Sammanfattningsvis kan olika storlek på tätning komma att godtas på olika platser för tillsyn. För att alla förare som omfattas av kravet på att medföra en brunnstätning ska veta vad som gäller vill MSB härmed vidareförmedla den information som Polisen gett till MSB angående denna fråga:

(a) Polismyndigheten har, trots att det förekommit uppgifter om detta, aldrig krävt något specifikt ”minsta-mått” på en tätning för brunnar och avlopp. Däremot har man sagt att om en tätning med måtten 1500 mm x 1500 mm medförs på transporten så kommer kravet på tätningsanordning för brunn och avlopp anses vara uppfyllt på samtliga platser i Sverige.

Landsretsdom om skovl contra fejeblad:
Vestre Landsrets 9. afdeling har den 23. juni 2015 afsagt dom i en sag, hvor der var rejst tiltale mod et vognmandsfirma og en ansat chauffør for overtrædelse af bl.a. ADR-konventionen ved at have medbragt et fejeblad, hvor det i den danske oversættelse var angivet, at der skulle medbringes en skovl (Vestre Landsrets sagsnumre V.L. S-2527-14 og V.L. S-0765-15).

Landsretten frifandt begge de tiltalte for denne del af tiltalen. I dommens præmisser hedder det:

”Det er oplyst, at ADR-konventionens originalsprog er fransk og engelsk. I den franske udgave af konventionens punkt 8.1.5.3 fremgår, at der ved transport af gods i fareklasse 3, 4.1, 4.3, 8 eller 9 skal medbringes bl.a. ”une pelle”. I den danske udgave af denne bestemmelse er ”une pelle” oversat til ”en skovl”.

Det er ikke nærmere defineret eller specificeret i konventionen, hvordan det krævede sikkerhedsudstyr, herunder en skovl, skal være udformet, men det tiltrædes, at formålet med at skulle medbringe en skovl er at afværge en forureningsskade ved spild af gods. Der er heller ikke af de danske myndigheder fastsat noget om udformningen af det krævede sikkerhedsudstyr.

Det fremgår af en lang række udskrifter fra fransksprogede hjemmesider fra virksomheder, der sælger ADR-sikkerhedsudstyr, at der i pakkerne er et fejeblad og ikke en egentlig skovl. Alle disse hjemmesider benævner fejebladet ”une pelle”, og det må efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at i hvert fald både Tyskland og Frankrig godkender sikkerhedsudstyr, som indbefatter et fejeblad og ikke en egentlig skovl.

Herefter, og da det efter bevisførelsen for landsretten ikke er godtgjort, at et fejeblad ikke er egnet til at opfylde formålet med at skulle medbringe en skovl, tager landsretten de tiltaltes påstande om frifindelse for sidste led af tiltalen i begge forhold til følge.