ATL

Særtransport

Særtransporter inddeles i transporter, der kræver særlig tilladelse og dem, der ikke gør. Læs nærmere nedenfor, hvilke transporter der kræver en særlig tilladelse.

Transport, som nødvendiggør overskridelse af bestemmelserne i dimensionsbekendtgørelsen, må kun foregå, såfremt godset er udeleligt i den pågældende dimension eller ikke uden væsentlig vanskelighed kan adskilles, og såfremt der kun transporteres ét stykke gods.

Særtransporter inddeles i:

Ikke-tilladelseskrævende transporter:  

  • Længde indtil 22 m eller op til 30 m (udtræk + tvangsstyring på alle aksler).
  • Højde indtil 4,1 m.
  • Bredde indtil 3,3 m.  

 Tilladelseskrævende transporter:

  • Længde over 22 m eller over 30 m (udtræk + tvangsstyring på alle aksler).
  • Højde over 4,1 m.
  • Bredde over 3,3 m.

Transporttilladelse (tilladelseskrævende transporter) Vejdirektoratet kan udstede særtransporttilladelse til kørsel med:

1) bredt, udeleligt gods, hvis bredde overstiger 3,3 m,

2) langt udeleligt gods på vogntog på bestemt angivne strækninger med en samlet længde på indtil 25,0 m, såfremt det skønnes forsvarligt under hensyntagen til vejenes beskaffenhed og den øvrige færdsel,

3) større længde end nævnt såfremt sættevognen kan forlænges ved udtræk mellem hovedbolt og aksel/bogie og har tvangsstyring på alle aksler (den forreste aksel kan dog være uden tvangsstyring),

4) højt, udeleligt gods med en samlet højde, der overstiger 4,1 m,

5) container direkte til og fra skib eller jernbane i kombineret trafik, som engangstilladelse eller strækningstilladelse med en samlet højde indtil 4,20 m, og

6) high-cube containere direkte til og fra skib eller jernbane i kombineret trafik, på køretøjer opbygget som sidelæssere, som engangstilladelse eller strækningstilladelse med en samlet højde indtil 4,25 m.

Virksomheden skal sende ansøgningen om særtransporttilladelse i tilstrækkelig god tid, inden man ønsker at gennemføre særtransporten, idet man må forvente, at der måske er flere myndigheder, der skal spørges, inden Vejdirektoratet kan udstede tilladelsen. 

Her link til Vejdirektoratet: Udskrift til særtransporter (vejdirektoratet.dk)

Morten Arnskov Bøjesen

Morten Arnskov Bøjesen

Chefkonsulent

Claus Turn Jensen

Claus Turn Jensen

Chefkonsulent

Rune Noack

Rune Noack

Transportpolitisk chef

Relateret indhold