ATL

Transport af fødevarer

Virksomheder, som transporterer fødevarer, er underlagt en række regelsæt. De skal bl.a. registreres i en næringsbase og føre egenkontrol.

Registrering

Fødevaretransportører skal registreres i Fødevarestyrelsen. Det samme gælder lagervirksomheder, der har fødevarer på lager.
Fødevarer defineres som alt, mennesker spiser og drikker. Det vil sige, at medicin og spiritus fx også er fødevarer.

Nogle virksomheder er undtaget fra kravet om registrering i Næringsbasen:

  • Virksomheder, hvor den samlede årlige omsætning ved fødevareengrosvirksomhed ikke overstiger 50.000 kr. ekskl. moms.
  • Virksomheder, der allerede har et næringsbrev til fødevarebutik eller restauration, og hvor transporten af fødevarer ikke overstiger 2/3 af virksomhedens samlede omsætning.
  • Transportører af fødevarer fra en primærproducent (f.eks. landmænd).
  • Danske transportører, der er ordregiver til udenlandske transportører, som distribuerer fødevarer i Danmark.

Egenkontrol og gode arbejdsgange

Det er virksomhedens ansvar, at fødevarerne bliver transporteret forsvarligt, og der er derfor krav om egenkontrol. For at kunne leve op til reglerne om egenkontrol og fødevaresikkerhed skal der i virksomheden udarbejdes et egenkontrolprogram, hvis der transporteres fødevarer, som skal på køl eller frost.

Virksomheder med lav risiko (som ikke transporterer fødevarer, som skal på køl eller frost) skal ikke føre skriftlig egenkontrol, fordi det ikke er muligt at udpege kritiske kontrolpunkter for fødevaresikkerheden i disse virksomheder. Det er derfor tilstrækkeligt, at virksomheden kan holde god hygiejne og kan fortælle den tilsynsførende, hvordan man har styr på det.

Men virksomheden skal til enhver tid overholde lovgivningen. Så de skal fx have skriftlig dokumentation for importaktivitet og sporbarhed.

Hvis virksomheden overtræder lovgivningen, kan den tilsynsførende give påbud om at udarbejde skriftlige procedurer for det område, hvor regler er overtrådt. Og den tilsynsførende kan påbyde skriftlig dokumentation for, at procedurerne følges.

Kontrol i virksomheder med lav risiko omfatter ikke kontrol af skriftlig egenkontrol. Ved kontrolbesøg vil kontrollen tage udgangspunkt i, om lovgivningen er overholdt.

Typiske emner ved et ordinært kontrolbesøg vil være:

  • Er der rent og vel vedligeholdt.
  • Har virksomheden styr på, hvor varerne kommer fra (der er krav om skriftlighed i sporbarhedsreglerne).
  • Er kontrolrapporten/kontrolinformationsblanketten hængt rigtigt op.
  • Er varerne korrekt mærket.
  • Overholder virksomheden i relevant omfang de forskellige krav til import af fødevarer.

Selvom der ikke er krav om skriftlige egenkontrolprocedurer, kan den tilsynsførende godt spørge ind til, hvordan virksomheden sørger for, at der bliver gjort tilstrækkeligt rent, at der er sikret mod skadedyr m.m.

Egenkontrol
Elementer af egenkontrol kan også inkludere:

Risikovurdering: Identifikation af potentielle risici i processer eller produkter og vurdering af deres sandsynlighed og konsekvens.

Kritiske kontrolpunkter: Bestemmelse af specifikke punkter i produktionsprocessen, hvor risici kan kontrolleres eller elimineres.

Overvågning og dokumentation: Løbende overvågning af processer og kritiske kontrolpunkter samt dokumentation af resultaterne for at sikre sporbarhed.

Korrigerende handlinger: Udvikling og implementering af procedurer for at rette op på problemer, der er identificeret gennem overvågning eller inspektioner.

Revision og forbedring: Regelmæssig gennemgang af egenkontrolsystemet og dets effektivitet med henblik på løbende forbedring.
 
Gode Arbejdsgange
Gode arbejdsgange refererer til de metoder og procedurer, der anvendes for at optimere arbejdsprocesserne, forbedre effektiviteten og sikre høj kvalitet i det endelige resultat. Implementering af gode arbejdsgange indebærer ofte:

Standardisering: Udvikling af standardprocedurer for opgaver og processer for at sikre konsistens og kvalitet.

Effektivitet: Optimering af processer for at reducere spildtid og ressourcer.

Træning og uddannelse: Sikring af, at alle medarbejdere er korrekt uddannede i de fastsatte procedurer og forstår deres rolle i at opretholde kvalitet og sikkerhed.

Kommunikation: Fremme af klar og åben kommunikation inden for teamet og organisationen for at sikre, at information deles effektivt.

Feedback og forbedring: At opmuntre til feedback fra medarbejdere og interessenter for at identificere områder, der kan forbedres, og implementere ændringer for at forbedre arbejdsgange.

Morten Arnskov Bøjesen

Morten Arnskov Bøjesen

Chefkonsulent

Claus Turn Jensen

Claus Turn Jensen

Chefkonsulent

Rune Noack

Rune Noack

Transportpolitisk chef

Relateret indhold