ATL

Guide: Sådan fungerer en kompetencevurdering i praksis

Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) yder støtte til en række uddannelsestilbud. I skal dog være opmærksomme på, at støtte fra fonden til aftalt uddannelse for ikke-faglærte medarbejdere forudsætter en realkompetencevurdering. Find en trin for trin-vejledning til at få realkompetencevurderet jeres ikke-faglærte medarbejdere.

Ikke-faglærte medarbejdere skal kompetencevurderes for at få støtte til aftalt uddannelse

Det er en betingelse for at få støtte til aftalt uddannelse fra HTSK-fonden, at ikke-faglærte medarbejdere er blevet realkompetencevurderet ift. en relevant erhvervsuddannelse. Kravet om realkompetencevurdering gælder kun, når I ønsker at søge tilskud i HTSK-fonden til aftalt uddannelse for ikke-faglærte medarbejdere under 60 år. Kravet om realkompetencevurdering gælder således ikke, hvis medarbejderen søger tilskud til f.eks. almen uddannelse (FVU og kurser for ordblinde) eller selvvalgt uddannelse.

Begrebet ”ikke-faglært” dækker alle medarbejdere, der ikke har en erhvervsuddannelse inden for transport-, lager – og logistikområdet. For busområdet er medarbejdere med en erhvervsuddannelse, trin 1 (også kaldet afstigningen) fritaget for kravet om kompetencevurdering.

 

 

Michael Boas Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4827
  • Mobil +45 3131 8137
  • E-mail mibp@di.dk