ATL

Voksen- og efteruddannelse - AMU og FVU

Transportbranchen er storforbruger af AMU-kurser. Alene inden for vejgods og lager/terminalområdet er der mere end 200 at vælge mellem. FVU står for ’forberedende voksenundervisning’ og er et særligt tilbud til voksne, der skal styrke deres læse-, skrive- og regnefærdigheder.

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser)

Med mere end 200 forskellige AMU-kurser alene indenfor vejgods og lager/terminalområdet, kan det være vanskeligt at bevare overblikket. Men nu er der kommet et rigtig godt redskab til at finde de rigtige kurser, nemlig amukurs.dk. På denne side kan du hurtig finde de kurser, der er relevante for din virksomhed, og med blot 5 klik kan du udskrive en kursuskalender, der viser hvor kurserne afholdes og hvornår. Brug linket nedenfor.

Du skal tilmelde dine medarbejdere til kurserne via Voksenuddannelse.dk, som der også er link til i boksen nedenfor. Det er også via denne hjemmeside, at der ansøges om veu-godtgørelse og om tilskud til befordring, kost og logi. Tilmelding og ansøgning om veu-godtgørelse kræver, at du anvender virksomhedens digitale signatur, men der er hjælp at hente om dette på hjemmesiden.

DI har generelle oplysninger om AMU på sin hjemmeside. Find linket nedenfor.

Økonomi – AMU

Deltagerbetalingen for de fleste AMU-kurser inden for transportområdet er for 2018 fastsat til 118 kr. per dag.

Veu-godtgørelsen i 2023 bliver 4.555 kr. for en uges heltidsundervisning.

Yderligere oplysninger om veu-godtgørelse og hvem der kan få – samt om tilskud til befordring – kan findes ved at følge linket nedenfor.

FVU (forberedende voksenundervisning)

I visse situationer kan det være relevant for virksomheden at styrke medarbejdernes læse-, skrive- og regnefærdigheder. 

Du kan i boksen nedenfor få en oversigt over de almene uddannelsestilbud i det offentlige uddannelsessystem.

VIL DU VIDE MERE?

Find mere information om AMU og FVU på følgende sider

AMU-kurser Voksenuddannelse.dk VEU-godtgørelse Bliv klogere på efteruddannelse på di.dk
Michael Boas Pedersen

Michael Boas Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4827
  • Mobil +45 3131 8137
  • E-mail mibp@di.dk

Relateret indhold