En ny medlemsundersøgelse, som Bilbranchen gennemførte i marts 2021, viser, at mere end halvdelen af landets autoriserede forhandlere af nye person- og varebiler tror på fremgang i omsætningen med nye person- og varebiler i andet kvartal i år i forhold til andet kvartal sidste år. Som salgstallene på næste side viser, er undersøgelsen foretaget i en marts måned, hvor der var godt gang i nybilsalget, efter to måneder med lukkede bilhuse og, som følge deraf, historisk lave salgstal for januar og februar.

Selvom der generelt er positive takter i bilsalget og en overvægt af nybilforhandlere tror på vækst i omsætningen i andet kvartal, svarede hver tredje forhandler samtidig, at de tror på et fald i omsætningen. Bag svarene er to mere eller mindre væsentlige parametre, som er nødvendige at have med i vurderingen af svarene ovenfor.

For det første lå omsætningen i andet kvartal sidste år samlet set på et relativt lavt niveau på grund af den første store nedlukning, som gik en del uger ind i andet kvartal 2020. Størrelsen på omsætningsnedgangen sidste år var desuden meget afhængig af hvilke bilmærker, forhandleren havde.

Derudover har nogle bilproducenter meldt om vanskeligheder i dele af bilproduktionen på grund af mangel på elektriske halvledere. Dette gør, at der hos nogle nybilforhandlere på tværs af forskellige mærker har været udtrykt bekymring for eventuelle leveringsvanskeligheder på nye køretøjer de kommende måneder. Dette kan således have haft betydning for svarene i medlemsundersøgelsen.

Fire parametre kan fortsætte de gode takter fra marts

Med undtagelse af december 2020, hvor der var slutspurt på bestemte bilmodeller grundet nye bilafgifter, har det været stille måneder for nybilsalget fra oktober 2020 til og med februar 2021. Og selvom bilhusene åbnede dørene op for privatkunder 1. marts, kunne nybilsalgets vækst i marts ikke gøre op for kvartalets samlede nedgang i forhold til første kvartal 2020.

Samlet set endte nybilsalget i første kvartal i år således ca. ti pct. under niveauet af første kvartal sidste år. I januar og februar måneder var nybilsalget markant reduceret med fald i nyregistreringerne på henholdsvis 45 pct. og 34 pct. i forhold til samme måneder i 2020. Marts måned endte derimod med en stigning i nybilsalget på ca. 56 pct. i forhold til marts sidste år, hvor første nedlukning som bekendt trådte i kraft.


Der er imidlertid håb for, at det kommende kvartal kan indhente en del af det tabte fra første kvartal. Marts måned har lagt byggestenene til et positivt nybilsalg de kommende måneder, og kombinationen af fire parametre kan måske være med til at løfte nybilsalget tilbage på rette kurs.

For det første er rammevilkårene på plads for bilbranchen. Usikkerheden omkring de nye bilafgifter er forsvundet, idet detaljerne for de nye afgifter kom helt på plads med vedtagelsen af lovforslaget i februar måned¹. Det har bl.a. bidraget til, at andelen af nye grønne biler igen udgjorde ca. en tredjedel af det samlede nybilsalg i marts, som vi også så det i december 2020. De faste rammevilkår på afgiftsfronten gør, at både branchen og forbrugerne ved, hvordan afgifterne vil være i dag og i årene frem, og kan således være med til at sikre et stabilt nybilsalg fremadrettet.

Onsdag den 24. marts 2021 kunne finansminister Nicolai Wammen fortælle på et pressemøde, at et bredt flertal i Folketinget var blevet enige om en genåbningsplan – herunder udbetaling af de resterende feriepenge. Det betyder, at danskerne kan se frem til udbetaling af i alt ca. 22 mia. kr., som forventes at sætte yderligere gang i forbruget – herunder i bilhandlen. På grund af nedlukningen af bilhusene i januar og februar er mange januar-kampagner udskudt til både marts og april. En del af dem er allerede afholdt i marts, men eventuelt kommende kampagner på nye modeller vil også bidrage til at få nybilsalget kørt godt i gang igen.

Det fjerde og sidste parameter er udsigten til yderligere åbning af samfundet. Med genåbningsplanen blev det bl.a. aftalt, at liberale serviceerhverv genåbnede 6. april, med enkelte undtagelser kan indkøbscentre igen åbne i løbet af anden halvdel af april og 6. maj åbnes for en del erhverv indenfor turisme- og oplevelsesøkonomien. Med disse kommende mærkbare genåbninger af samfundet vil der alt andet lige komme et generelt løft samfundsaktiviteten – herunder også i landets bilhuse.

Omsætningstal for branchen (og øvrige brancher) er som kendt forsinket på grund af Danmarks Statistiks dataindsamling-/behandling, der skal sikre et validt datagrundlag. Seneste tal er således til og med fjerde kvartal 2020, som viser, at den samlede bilhandelsomsætning i hele 2020 landede på rekordhøje 120,6 mia. kr. Det er en stigning på fire pct. i forhold til året før, og en stigning på 24 pct. hen over en femårig periode fra 2016 til 2020.

Helt generelt bruger danskerne flere penge på biler. Det vises eksempelvis ved Danmarks Statistiks tal for den gennemsnitlige købspris hos både husholdninger og virksomheder, der er steget de seneste år. Eksempelvis brugte privatforbrugerne ca. 14 pct. mere pr. købt bil de seneste seks måneder i forhold til samme seks måneder året før. Rekorden i den høje samlede omsætning fra bilhandel i 2020 skyldes flere faktorer.

For det første har der under coronakrisen været udbetalt første omgang af de indefrosne feriepenge. Dette kombineret med de mange rejserestriktioner har gjort, at danskerne har penge på kontoen til forbrug af bl.a. biler. Derudover holder flere danskere ferie i Danmark, hvilket også har betydning for, hvilken bil de vælger at køre rundt i sammenlignet med tidligere år, hvor bilforbrug under udenlandske ferier i højere grad har været dækket af lejebil i destinationslandet.

Henover den femårige periode ovenfor er omsætningen på bilværksteder mv. steget med otte pct. Kigger vi isoleret på 2020, faldt bilværkstedernes omsætning imidlertid fra ca. 34,1 mia. kr. til ca. 34,0 mia. kr. Det var andet kvartal sidste år, der gav et indhug i omsætningen på eftermarkedet, hvilket bl.a. var som følge af færre biler på vejene. Derudover lå de øvrige kvartaler status quo i forhold til samme kvartal året før.

Selvom den samlede omsætning fra udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer (mørkeblå kurve) ikke udgør lige så store tal som omsætningen fra bilhandel eller værksteder mv., har denne branche oplevet en bemærkelsesværdig vækst de seneste år. Alene den seneste fem-årige periode fra 2016 til 2020, som vist nedenfor, er den årlige omsætning i denne branche tæt på tredoblet fra ca. 7,6 mia. kr. til ca. 21,4 mia. kr. Især udviklingen fra 2019 er bemærkelsesværdig, hvor de kvartalsvise stigninger – med undtagelse af to kvartaler - har været med dobbeltcifrede procenter.

Den stærke vækst i omsætningen for udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer kan bl.a. forklares ved, at forbrugernes præferencer for leasing har ændret sig de seneste år samtidig med, at bilforbruget, som tidligere nævnt, er blevet højere.

Udlejning og leasing af lastbiler er også steget i samme periode, om end ikke i nærheden af samme vækstniveau. Her var den årlige omsætning i 2020 på ca. én mia. kr., hvilket er en stigning på 14 pct. i forhold til 2019, hvor den samlede omsætning var på ca. 670 mio. kr. I den viste femårige periode fra 2016 til 2020 har der således været en stigning i omsætningen med udlejning og leasing af lastbiler på ca. 46 pct.

Samfundsøkonomiske tal

Nedlukninger og restriktioner på forbrug betød, at danskerne øgede deres opsparing i 2020. Stigningen i opsparingen førte til større transferable indlån² på danskernes bankkonti.
Danskerne opsparede i 2020 18,4 mia. kr. mere, end de gældsatte sig. Det svarer til 1,7 procent af deres disponible indkomst. Bag stigningen i husholdningernes nettoopsparing steg opsparingen med 49,6 mia. kr., mens gælden steg med 31,2 mia. kr. Husholdningernes øgede nettoopsparing i 2020 kom oven på et 2019, hvor husholdningernes nettoopsparing faldt med 1,3 mia. kr.
Med en nettoopsparing på 42,9 mia. kr. var det især i de to første kvartaler af 2020, at danskerne øgede deres opsparing. Danskernes høje opsparing i starten af året skal ses i lyset af første nedlukning og de medfølgende restriktioner på danskernes forbrug. I anden halvdel af året mindskede danskerne deres nettoopsparing med 24,5 mia. kr., hvilket skal tilskrives et varmt boligmarked, der har øget danskernes gæld.

Husholdningernes opsparing i 2020 blev placeret i både mere eller mindre likvide midler. I februar var husholdningernes transferable indlån pr. voksen borger i Danmark steget med knap 9.000 kr. sammenlignet med samme tidspunkt året før. Dermed har hver voksne borger i gennemsnit omtrent 158.000 kr. stående i transferable indlån på deres bankkonti. Bag gennemsnittet er der dog store forskelle i indlån, og middelværdien for danskernes indlån ligger betydeligt lavere end gennemsnittet.

Lige som de forgangne 12 måneder var også årets første kvartal særpræget ved store op- og nedture i antallet af nyregistrerede personbiler. Vi skal tilbage til 2013, for at finde et første kvartal, der havde så få nyregistrerede personbiler. Ved udgangen af marts måned var der således indregistreret 43.900 nye personbiler i første kvartal i år. Det er ca. ti pct. under samme kvartal sidste år, og ca. 34 pct. under første kvartal 2019.

Men under overfladen af de store nedgange ligger en række usædvanlige tendenser. Elefanten i rummet er naturligvis den store nedlukning af samfundet, hvor detailhandlen – herunder bilforhandlere – skulle holde lukket fra den 25. december. Restriktionerne varede frem til den 1. marts, hvor landets bilforhandlere igen kunne åbne op for privatkunder. Nedlukningen betød naturligvis, at de mange januar-kampagner måtte udskydes og de mange kunder, som branchen har været vant til efter et nytår, måtte som konsekvens lade vente på sig.

Januar måned endte således med næsten en halvering af antallet af nyregistrerede personbiler i forhold til januar 2020. Dette var efter en december måned, der - primært grundet afgiftsomlægningen - havde oplevet en stigning på 47 pct. i forhold til samme måned året før. Februar måneds nybilsalg fortsatte nedgangen og endte 34 pct. under februar 2020, imens nybilsalget i marts måned endte 56 pct. over marts 2020 – hvor den første nedlukning af Danmark trådte i kraft medio marts.

Bag stigningen i marts måned ligger naturligvis en række salgsindsatser hos bilforhandlerne, for at indhente noget af den tabte indtjening fra januar og februar. Men en ekstra gulerod for forhandlernes likviditet var også med til at skrue nybilsalget i vejret i marts. Guleroden var, at en ny lov vedtaget 9. februar 2021, gjorde det muligt for bilforhandlere (selvanmeldere) at skyde betalingsfristen for marts måneds registreringsafgift til staten fra medio april 2021 til medio november 2021. Dermed må det alt andet lige forventes, at så mange afgiftspligtige biler som muligt blev indregistreret i marts måned.

Rutsjebanetur for de grønne biler

Andelen af nye grønne biler i det samlede nybilsalg gik markant ned fra december til januar og februar, imens andelen i marts måned igen var tårnhøj. Rutsjebaneturen for det grønne bilsalg skyldtes primært implementeringen af den nye registreringsafgift.

Indregistreringen af december måneds nye grønne biler landede som bekendt rekordhøjt med en markedsandel på 32 pct. Og selvom nedlukningen af bilforhandlerne fra slutningen af december og ind i det nye år gav et lavere niveau for nybilsalget samlet set, var det implementeringen af den nye registreringsafgift, der gav en markant lavere andel af grønne biler i januar og februar i forhold til december 2020 på henholdsvis 20 og 17 pct. af det samlede nybilsalg.

Marts måned var den første måned i 2021 med åbne bilhuse for privatkunder. Derudover vendte den nævnte gulerod i marts måned likviditetsklemmen fra januar og februar til en marts måned med gode vilkår for det grønne nybilsalg. Andelen af grønne biler i det samlede nybilsalg endte således på 29 pct. i marts måned. Dermed endte den samlede andel af grønne biler i første kvartal på 24 pct. med i alt 10.519 nye grønne biler indregistreret.

Salgskanalerne: Leasing på vej opad igen

Både privat- og erhvervsleasing af nye personbiler var mere attraktivt i første kvartal af 2021 end første kvartal sædvanligvis har været. Eksempelvis lå første kvartals privatleasingandel af det totale antal nyregistreringer i årene 2017-2020 gennemsnitligt på 11 pct., imens andelen i første kvartal i år lå på 13 pct. Erhvervsleasings andel af totalsalget i første kvartal er i den femårige periode gået fra 28 pct. af det totale nybilsalg til 35 pct.

Det totale erhvervsmarked i første kvartal af 2021 udgjorde således 43 pct. af det samlede nybilsalg, imens privatmarkedet udgjorde de resterende 57 pct. Det er ændringer i andelene på henholdsvis plus og minus seks procentpoint i forhold til samme kvartal sidste år.

Én af årsagerne til erhvervsregistreringernes positive udvikling i første kvartal i år i forhold til tidligere år, kan være, at de mange leasingaftaler som blev udskudt på grund af afgiftsændringer i slutningen af sidste år, nu er begyndt at lade sig forny blandt virksomhederne.

Det samlede erhvervsmarked dykkede imidlertid i marts måned som illustreret ved den stiplede grønne kurve nedenfor. Godt hjulpet på vej med åbne bilhuse i hele landet fra 1. marts 2021 steg privatmarkedets andel af totalmarkedet i marts måned til ca. 58 pct. af alle nyregistreringer. Heraf stod privatkøb for 46 pct. af totalmarkedet, imens privatleasing stod for de resterende 12 pct. af alle nyregistrerede personbiler i marts måned.

Imens der i nedlukningsmånederne januar og februar var en forskel mellem erhvervs- og privatmarkedet på gennemsnitligt ca. 13 procentpoint, var forskellen mellem de to markeder i marts måned på næsten 16 procentpoint. Selvom ovenstående graf ikke siger meget om udviklingen i de samlede nyregistreringer, er det tydeligt at se, at de nye bilafgifter samt nedlukningsperioden i starten af året har haft stor betydning for især privatmarkedet.

Brugtbilhandlen

Brugtbilsalget er i første kvartal i år steget med ca. 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Dette til trods for store nedgange i starten af året. Derudover fortsætter det massive underudbud på brugtbilmarkedet.

Brugtbilsalget har, helt naturligt, været påvirket af nedlukningsperioden i starten af året på samme måde som også nybilsalget har været det. Årets første kvartal ender imidlertid med et brugbilsalg, der lå marginalt over første kvartal sidste år med en lille stigning på 2,1 pct. Samlet set blev der således indregistreret 134.810 brugte biler i alt i første kvartal, imod 132.030 i samme kvartal sidste år.

Den månedlige forskel i forhold til samme måned året før viser imidlertid, at der de seneste fem kvartaler har været store op og nedture. De to store nedture (de to orange ringe) skyldes de to tidspunkter, hvor Danmark var lukket ned. De to efterfølgende perioder har derimod fulgt op med relativt høje brugtbilregistreringer med tocifrede procentvise forskelle i indeværende måned i forhold til samme måned året før.

Det samme skete i marts måned i år, hvor bilhusene som tidligere nævnt åbnede den 1. marts, idet marts 2021 steg med 31,5 pct. i forhold til marts 2020 (som derimod lå på et ualmindeligt lavt niveau). Marts 2021 lå imidlertid også ca. 12 pct. over marts 2019 og ca. 21 pct. over marts 2018.

Prisudviklingen har trods de store fluktueringer i brugtbilregistreringerne ikke ændret sig meget henover den begrænsede periode ovenfor. Hvor priserne syntes at være en anelse nedadgående i kølvandet på den første store nedlukning af samfundet, rettede priserne sig henover efteråret sidste år, for måske at stabilisere sig i starten af i år.

Bilbasen har kigget på prisudviklingen på brugte biler på deres salgsplatform i ugerne efter ikrafttrædelsen af de nye bilafgifter den 18. december 2020. Bilbasens data viser, at der på tværs af drivlinjer har været prisjusteringer, hvor brugte bilers priser i større grad er blevet justeret nedad i starten af året og helt frem til uge 12, hvor data går til og med.

Generelt set viser Bilbasens data videre, at der ikke har været den store effekt på priserne på brugte biler over 36 måneder. For premiumbiler med diesel- eller benzinmotor, og en alder fra 36 måneder til 60 måneder lå prisindekset i uge 12 imidlertid på 96,9 i forhold til et indeks 100 baseret på fjerde kvartal 2020 samlet set.

Udbudsindikatoren, som også er baseret på data fra Bilbasen, viser desuden, at der generelt set er et stort underudbud på brugtbilmarkedet. Ifølge Bilbasens tal er det generelle antal biler til salg 18,5 pct. lavere ved udgangen af marts i år i forhold til samme tidspunkt i 2020, og som Udbudsindikatoren nedenfor viser, vil tendensen med underudbud af relevante biler sandsynligvis fortsætte ind i andet kvartal.

En af de primære årsager til det lave udbud er, at de traditionelle kanaler til forhandlere af brugte biler er færre og mindre på grund af coronakrisen. Dertil ser det ud til, at mange bilfabrikkers produktion først i løbet af anden halvdel af 2021 vil nå et niveau, der indikerer en forøgelse af udbuddet på et senere tidspunkt.

De nye bilafgifter har konsekvenser for brugtbilmarkedet. Det ses bl.a. på efterspørgslen efter brugte plug-in hybridbiler og elbiler. Samtidig kan Bilbasen konstatere ud fra deres data, at parallelimporten af de to drivlinjer fra især Tyskland har taget et massivt omfang, og at der er efterspørgsel efter de nærmest nye biler fra forbrugerne.

Det massivt forøgede udbud af elbiler igennem 2020 og ind i 2021 betyder desuden, at Tendens fra næste udgave af Udbudsindikatoren som noget nyt vil have værdier for elbiler med i analysen.

Gang i varebilerne

Selvom året startede sløjt med store nedgange i varebilsalget, har både februar og marts indhentet noget af det tabte.
Det totale antal nyregistrerede varebiler i årets første kvartal endte med en stigning på seks pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Med til denne
udvikling hører naturligvis, at første kvartal sidste år faldt med syv pct. i forhold til første kvartal 2019, hvilket gør dette års niveau relativt lavt sammenlignet med 2019.

Ser vi på den månedlige udvikling i dette års første tre måneder, var det februar og marts måneder, der med stigninger på henholdsvis seks og 38 pct. i forhold til samme måneder i 2020 hev det samlede kvartal op over niveauet for første kvartal af 2020. Det var efter en januar måned, der endte med et markant fald på 26 pct. færre indregistrerede nye varebiler i forhold til samme måned sidste år.

Dykker vi ned i erhvervsregistreringerne og ser på, hvilke brancher der har erhvervet sig flest nye varebiler, viser nedenstående femårsoversigt, at det fortsat primært er håndværksbrancherne, der aftager de største andele af nyregistrerede varebiler i første kvartal. El-installationsbranchen fylder eksempelvis 2,9 procentpoint mere end for blot fem år siden og aftog dermed 8,1 pct. af alle nye varebiler i første kvartal i år.

Brancher blandt de 15 ovenstående, som aftog en mindre andel af de samlede nyregistrerede varebiler i første kvartal i forhold til samme periode for fem år siden, var branchen ”opførelse af bygninger”, ”engroshandel med andre maskiner og andet udstyr” samt ”generelle offentlige tjenester”.

Positivt lastbilsalg

Året er startet godt for lastbilhandlen, der tre måneder inde samlet set ligger ca. ni pct. over første kvartal sidste år.
Coronakrisen har for mange brancher skabt negative forventninger til både 2020 og for nogle også for hele eller dele af 2021. Det samme har været tilfældet for mange i lastbilbranchen, der i slutningen af 2020 måtte se lastbilsalget blive sendt et godt stykke ned under 2019-niveauet med hele 26 pct. nedgang i salget.
Derfor er det også positivt for lastbilbranchen, at der i første kvartal i år er blevet indregistreret ca. ni pct. flere nye lastbiler i forhold til samme kvartal sidste år. Det er primært lastbiler med en totalvægt på 16-18 ton og 25-26 ton, der er blevet indregistreret relativt flere af end sidste år, selvom niveauet naturligvis ikke kan måle sig med et rekordhøjt 2019-salg. Den positive vækst i lastbilsalget hænger bl.a. godt sammen med, at transport- og logistikbranchens omsætning har været i vækst de seneste måneder.

Ser vi på udviklingen de seneste elleve år, er det især lastbiler med en totalvægt på 25-26 ton (mørkeblå), der har fyldt meget i nyregistreringerne. Dernæst er lastbiler på mellem 16-18 ton (lyseblå) også attraktive sammen med de helt tunge lastbiler over 26 ton (lysegrå). Sidstnævnte er især godt for den brede lastbilbranche, idet disse køretøjer typisk består af særopbygninger, og som dermed afgiver aktivitet til en lang række både underleverandører og opbyggere ud over naturligvis lastbilforhandlerne.

Lastbilbranchens eftermarked²

Danmarks Statistik udgav medio marts 2021 opdaterede tal for transportarbejdet ved kørsel med dansk lastbil til og med fjerde kvartal 2020. Tallene viser, at det samlede transportarbejde med danske lastbiler steg fire pct. i fjerde kvartal 2020 sammenlignet med kvartalet før og endte på 3,8 mia. tonkm., når der korrigeres for sæsonudsving. Den nationale transport faldt med én pct., imens den internationale transport steg 38 pct. Det nationale transportarbejde udgjorde 87 pct. af de danske lastbilers transportarbejde. Det var hovedsageligt internationale transporter fra Danmark til udlandet, der trak væksten i den internationale transport op med en stigning på 52 pct. Transporterne fra udlandet til Danmark er steget 10 pct.

Tirsdag den 6. april åbnede en ny pulje for forhøjet skrotningspræmie til bilejere af de ældste dieselbiler fra før 2006. 1. januar 2006 trådte Euronorm 4 i kraft for alle nyregistrerede person- og varebiler, som bl.a. halverede den maksimale NOx- og partikeludledning.

Til den nye pulje er der i alt afsat 100 mio. kr.³, som lige som tidligere puljer vil blive udbetalt efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at forhøjelsen af skrotningspræmien til 5.000 kr. falder bort, i det øjeblik puljen er brugt eller senest 31. december 2021.

Der har løbende været afsat midler fra politiske aftaler, der skulle fjerne de ældste dieselbiler fra den danske bilpark. I nedenstående oversigt er de seneste tre års puljer vist. Sidste år var afsat 26 mio. kr. til at skrotte ca. 9.000 ældre dieselbiler. 2020-puljen blev brugt på kun 16 dage og udløb således 20 dage før fristen naturligt udløb. Med udgangspunkt i erfaringerne fra de to seneste års puljer vil puljen i år være opbrugt efter ca. 80 dage.

Ifølge et folketingssvar antager Skatteministeriet⁴  i sine beregninger, at de biler, der ekstraordinært skrottes som følge af en forhøjet skrotningspræmie, i gennemsnit får deres skrotningstidspunkt fremrykket med ét år. Dermed må det antages, at antallet af ekstra ældre dieselbiler, der i år kan modtage den forhøjede skrotningspræmie, vil tilsvarende være færre hos autogenbrugerne til næste år.

Ikke desto mindre kommer fremskyndelsen af skrotningstidspunktet på et belejligt tidspunkt for landets bilforhandlere efter to måneders nedlukning i starten af året⁵. Men hvor meget betyder de ældre dieselbilers afgang fra bilparken for den samlede danske bilpark?

På nationalt niveau har andelen af de ældre dieselbiler fra før 2006, som de seneste skrotningspuljer har været rettet mod, været stødt aftagende de seneste år. For blot fem år siden stod de ældre dieselbiler for næsten fem pct. af bestanden. I starten af i år stod de for lige i underkanten af to pct. Det er en afgang af de ældre dieselbiler fra den samlede bilbestand på ca. 67.000 dieselbiler på de fem år, og i starten af i år var der således ca. 52.000 ældre dieselbiler tilbage i den samlede nationale bestand.

Regionernes ældre dieselbiler

De ca. 52.000 ældre dieselbiler findes overvejende i Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor lidt over halvdelen af alle ældre dieselbiler befinder sig. Det er imidlertid i Region Nordjylland og Region Sjælland, at de ældre dieselbiler udgør de største andele af den samlede bestand af personbiler på henholdsvis 2,4 pct. og 2,2 pct. af den samlede regionale bestand. Det er altså med andre ord i disse områder, der vil være den størst mulige ændring i eftermarkedet for områdernes bilværksteder.

Med udgangspunkt i, at ca. 35.000 af de ca. 52.000 ældre dieselbiler vil være skrottet efter 2021-skrotningspuljen er opbrugt, vil kun ca. en tredjedel af bilerne fra før 2006 således være tilbage. Eksempelvis vil ca. 4.500 af de i alt ca. 14.000 ældre dieselbiler i Region Midtjylland være tilbage, når 2021-skrotningspuljen er opbrugt. Bliver der skrottet flere end der er penge til i puljen, vil regionens bestand naturligt være det mindre.