Online webinar

Webinar om agentkontrakter

Agentmodellen var et centralt tema på Bilbranchens årsdag, og bliver nu fulgt op af et webinar, der går tæt på de juridiske rammer for at være agent, forhandler eller begge dele.

Foto: Colourbox
Bilbranchen

Præsentation - Agent eller forhandler

Jesper Kruse Markvart, Focus Advokater

Flere og flere bilproducenter har rettet blikket mod nye distributionsmetoder og mange er allerede i gang med forskellige former for direkte onlinesalg og agentmodeller. Bilbranchen har derfor arrangeret et online formiddagsmøde om netop de juridiske rammer for agentaftaler vis-a-vis traditionelle forhandlerkontrakter.

Sammen med associeret partner og advokat Jesper Kruse Markvart fra Focus Advokater forsøger Bilbranchen at kridte de juridiske rammer for agent- og forhandleraftaler op og se på muligheden for både at være agent og forhandler på samme tid. Webinaret er højaktuelt efter EU-Kommissionen for nyligt har vedtaget og udsendt den generelle gruppefritagelse med tilhørende guidelines.

På webinaret redegøres for, hvilke juridiske elementer, der kendetegner de forskellige salgsmodeller og er afgørende for, om der er tale om en agent- eller forhandlerkontrakt samt hvilke konsekvenser det har at overtræde reglerne. Webinaret vil også forsøge at give medlemsvirksomhederne nogle gode råd omkring kontraktforhandlingen med på vejen.

Webinaret er kun for medlemmer af Bilbranchen. Har du ikke mulighed for at deltage på dagen, vil der efterfølgende være mulighed for at afspille webinaret via Bilbranchens hjemmeside.

Jesper Kruse Markvart

Jesper Kruse Markvart

Ass. partner, Focus Advokater

Thomas Møller Sørensen

Thomas Møller Sørensen

Branchedirektør, Bilbranchen