Bilbranchen har indgået en samarbejdsaftale med Teknologisk Institut, der muliggør, at medlemmer kan få et én-dags besøg på værkstedet af Teknologisk Instituts konsulenter, afsluttet med en rapport.
Vi har sammen med Teknologisk Institut udviklet produktet "Friske øjne på værkstedsprocessen", der blandt andet i god faglige dialog med både mekanikere og værkfører kommer med konkrete forslag til forbedringer.
Bilbranchen har indgået en fordelagtig medlemsaftale med konsulentvirksomheden L2U.dk om et totaleftersyn af dit værksteds arbejdsgange.
Vi har tidligere omtalt samarbejdsaftale med Teknologisk Institut om en endags gennemgang af processerne på værkstedet (klik her). Hvis du ønsker en dybere gennemgang af dit værksted, er en seks dages gennemgang foretaget af Allan Bøgen fra L2U.dk en god mulighed.
Med et serviceeftersyn fra L2U.dk bliver alle værkstedets arbejdsgange gennemgået minutiøst: Fra kunden har den første kontakt, til faktura er udarbejdet. For eksempel analyserer Allan Bøgen 50 arbejdskort. Det sker dels for at sikre, at disse danner det korrekte grundlag for faktureringsprocessen og dels for at luge ud i de arbejdsgange, som ikke har nogen værdi. Herefter udarbejder Allan Bøgen en ledelsesrapport med forslag til forbedringer ud fra det store 150 punkter idékatalog, som han har udarbejdet og benyttet igennem sit lange arbejdsliv i autobranchen.
Prisen for Bilbranchens medlemmer 28.995 kr. ekskl. moms. Prisen er alt inklusive, med afsæt i syv arbejdsdage, inkl. forberedelse og kørsel.
Friske øjne på værkstedsprocessen – samarbejdsaftale med Teknologisk Institut
Bilbranchen har indgået en samarbejdsaftale med Teknologisk Institut, der muliggør, at medlemmer kan få et én-dags besøg på værkstedet af Teknologisk Instituts konsulenter, afsluttet med en rapport.
Friske øjne på indskrivning og værksted, sådan foregår det:
Konsulenterne følger jeres værksted/processer/samarbejde over en arbejdsdag og kommer med en række konkrete forslag til forbedringer.
Forslagene skrives i en 2-siders rapport, som gennemgås med ledelsen sidst på besøgsdagen.
I kender sikkert halvdelen af forslagene i forvejen, men Teknologisk Instituts friske øjne og funktion som proceskonsulent hjælper jer videre.
Teknologisk Institut lægger op til opfølgning, opfølgning og atter opfølgning, som sikrer, at de bedste forslag omsættes til handlinger.
Pris kr. 16.000 ekskl. moms pr. lokation for medlemmer af Bilbranchen.
Eventuel opfølgning aftales separat og er ikke inkluderet i prisen. Ydelsen kan tilpasses jeres behov.
Kontaktperson: Kristian Eldam, Centerchef Teknologisk Institut, Automobilteknik Tlf.: 72202561