Colourbox
04.11.19 Bilbranchen Nyhed

Virksomhed politianmeldt for vildledende markedsføring om udgifter til fragt

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt en virksomhed for ikke at have oplyst tilstrækkeligt om obligatoriske udgifter til blandt andet fragt. Forbrugerombudsmanden vurderer, at det er vildledende markedsføring i strid med loven.

På virksomhedens hjemmeside markedsførte virksomheden en vare. Der var dog ikke oplyst, at forbrugeren skulle betale 299 kr. oveni til fragt. Virksomhedens markedsførte også trailere, hvor der med stor, rød skrift var oplyst prisen eksklusive obligatoriske omkostninger til indregistrering, ekspeditionsgebyr og fragt. Den samlede pris var oplyst med mindre, sort skrift. Man kunne dog ikke købe trailerne uden at betale den samlede pris.

Prisoplysninger er en af de væsentligste oplysninger, som en forbruger skal have for at kunne træffe en informeret beslutning om, hvorvidt vedkommende vil foretage et køb. Hvis der ikke bliver oplyst om obligatoriske udgifter til f.eks. fragt, kan det få det produktet til at fremstå billigere, end det reelt er. Det er problematisk, da det kan tilskynde forbrugerne til at foretage køb baseret på et fejlagtigt indtryk af prisen.

Efter markedsføringsloven skal prisen for en vare oplyses inklusive moms og afgifter. I prisen skal andre uundgåelige omkostninger til f.eks. fragt skal også indregnes. Måden prisen bliver oplyst må heller ikke være uklar, uforståelig, dobbelttydig eller lignende. Det betyder, at oplysningerne om fragt skal fremgå lige så tydeligt som selve prisen for produktet, hvis produktet ikke kan købes uden at betale fragt.

Hvis omkostningerne til fragt ikke kan beregnes på forhånd, fordi det afhænger af det samlede køb, skal det oplyses, at der bliver tillagt omkostninger til fragt. Hvis fragten beregnes som en fast procentdel af produktets pris eller et fast gebyr pr. produkt, skal leveringsomkostningerne derimod indregnes i produktets pris.

Skrevet af:

Niels Bruun

Niels Bruun

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3078
  • Mobil +45 5213 2388
  • E-mail nibr@di.dk
Relateret