Colourbox
22.08.19 Bilbranchen Nyhed

Kunders betalingsaftaler kan ikke overdrages

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan virksomheder ikke ved ejerskifte overdrage kundernes betalingsaftaler til den nye ejer.

Når en virksomhed overtager en anden virksomhed og får overdraget dennes kunder, så kræver det samtykke fra hver enkelt kunde til, at kundens betalingsaftale også overdrages. Det vurderer Forbrugerombudsmanden efter flere sager, hvor kunderne ikke har givet samtykke til, at deres betalingsaftaler via Betalingsservice blev overdraget.

I forbindelse med behandlingen af sagerne blev Forbrugerombudsmanden opmærksom på, at Nets’ ”Vejledning for kreditorer” om Betalingsservice var i strid med betalingslovens 82. Nets har i den anledning ændret sin vejledning, så det fremgår, at overdragelse kun kan ske ved, at der oprettes en ny betalingsaftale på baggrund af nyt samtykke fra kunden.

De tidligere sager drejer sig blandt andet om overdragelse af en fitnesskæde og en benzinkæde. Kunderne fik oplyst, at den kæde, de var medlem af, var blevet overtaget af en anden virksomhed. De blev også orienteret om, at deres betalingsaftale via Betalingsservice ligeledes var blevet overdraget, uden at de behøvede at gøre noget.

Reglen om samtykke til betalinger er lavet for at beskytte os, så ingen har ret til at disponere over vores konti uden vores samtykke. Retten til at hæve beløb fra vores konto kan derfor ikke overdrages uden vores udtrykkelige samtykke. Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3567
  • Mobil +45 2949 4413
  • E-mail kart@di.dk
Relateret