25.05.20 Bilbranchen Nyheder

Genindførelse af regler om kvalifikationskrav og uddannelse af varebilschauffører bliver udsat

Reglerne om kvalifikationskrav og uddannelse af varebilschauffører gælder først igen fra 1. juli 2020. Det sker for at give erhvervet tilstrækkelig tid til at genindføre kravene.

Færdselsstyrelsen sendte 13. maj 2020 en orientering ud om, at reglerne om kvalifikationskrav og uddannelse af varebilschauffører ville blive genindført 23. maj 2020. Det sker samtidig med, at en ny bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport træder i kraft.

Det har imidlertid vist sig, at erhvervet har behov for en længere frist til at omstille sig og genindføre kravene.

Derfor er der nu udstedt en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelsen om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, som gør det muligt at rykke fristen. Dermed skal varebilschauffører først leve op til krav om kvalifikation og uddannelse igen fra 1. juli 2020.

Det er vigtigt, at den forlængede periode benyttes til at uddanne chaufførerne, så de er klar til at opfylde kravene fra 1. juli 2020.

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3567
  • Mobil +45 2949 4413
  • E-mail kart@di.dk

Relateret