Fotokredit: GettyImages
27.07.20 Bilbranchen Nyheder

Formidlingssalg, afhjælpningsret og vederlagsfri afhjælpning

På sidste nævnsmøde før sommerpausen traf Ankenævn for biler en række afgørelser, som viser noget om, hvad der skal til, for at undgå mangelsansvaret ved formidlingssalg, hvor lang snor man har til at afhjælpe en mangel og hvad der skal forstås ved vederlagsfri afhjælpning.

Formidlingssalg
Når en bilforhandler sælger en bil til en kunde, der hovedsageligt skal anvende bilen privat, er der tale om et forbrugerkøb og køber har 24 måneders reklamationsret overfor bilforhandleren. Når bilforhandleren alene formilder et salg af en bil mellem to private, er der tale om et køb mellem to private, hvor køber dog har forbrugkøbsrettigheder over for den private sælger, fordi denne har gjort brug af en professionel formidler. Bilforhandleren selv har i denne situation ikke et mangelsansvar. Der stilles dog ganske strenge krav til omstændighederne omkring handlen, hvis bilforhandleren vil undgå mangelsansvaret. To afgørelser fra ankenævnet kommer med bud på, hvad man skal styre efter.

I den første sag havde en bilforhandler solgt sin egen private bil til en forbruger. Bilen var annonceret til salg af forhandleren og solgt fra forhandlerens forretningssted. Aftalen var indgået som et neutralt dokument og ikke på en standardformular. Nævnet lægger til grund, at sælger driver handel med biler. Aftaledokumentet angiver imidlertid tydeligt, at der er tale om en privat handel, hvilket salgsannoncen også indikerer. Hertil kommer, at bilen har været registreret til bilforhandleren personligt. Ankenævnet finder det herefter bevist, at der ikke foreligger et forbrugerkøb. Ankenævnet er opmærksomt på, at der i salgsannoncen er henvist til bilforhandlerens virksomhed, men finder at dette forhold, afvejet over for de øvrige oplysninger i sagen, ikke kan begrunde et andet resultat.

I den anden sag blev en brugt bil solgt fra en bilforhandler på en neutral slutseddel, som dog kun indeholdt oplysninger om køber. Bilen fremgik af forhandlerens Facebookside, men var ikke annonceret til salg i øvrigt hos forhandleren. Nævnet lagde til grund, at bilen blev solgt fra indklagedes forretningsadresse, hvorfra der bliver solgt andre biler, og at betalingen for bilen ligeledes i hvert fald delvist blev overført til en konto tilhørende bilforhandleren. Ankenævnet finder derfor, at der har påhvilet bilforhandleren en særlig forpligtelse til klart og tydeligt at oplyse køber om, at bilforhandleren ikke solgte bilen i virksomhedens navn, og at køber derfor heller ikke kunne reklamere over for bilforhandleren. Sælgeren har bevisbyrden for, at der ikke forelå et forbrugerkøb og dette bevis var ikke ført. Ankenævnet lagde derfor til grund, at der forelå et forbrugerkøb.

Det kan derfor anbefales ved formidlingssalg at sørge for at anvende en neutral slutseddel, hvori man angiver navn og kontaktoplysninger på såvel sælger som køber og hvoraf det fremgår, at der er tale om et privatsalg. Hvis en bil, som sælges for en kunde eller af indehaver privat, fremgår af virksomhedens annoncer, website og/eller via sociale medier, bør man tydeligt at gøre opmærksom på, at der er tale om et privat salg. Endelig må det også anbefales, at betalingen sker direkte fra køber til den private sælger.

Afhjælpningsret
Sælger har efter købeloven en afhjælpningsret. Det betyder, at køber er forpligtet til at stille køretøjet til sælgers rådighed for fejlsøgning og eventuel reparation. Køber kan ikke kræve prisafslag, ophævelse af købet eller at sælger betaler for reparation på et fremmed værksted, hvis sælger tilbyder at afhjælpe en mangel. Hvor mange gange sælger har ret til at afhjælpe samme fejl og hvor lang tid reparationen må tage er en konkret vurdering, hvor forskellige forhold spiller ind; manglens karakter, om der stilles erstatningsbil til rådighed i reparationstiden osv. Overordnet set skal afhjælpning ske inden rimelig tid.

I en ny afgørelse fra Ankenævn for biler blev en fabriksny bil leveret i september 2019. Måneden efter reklamerede køber over, at start af bilen krævede flere tryk på bilens startknap. Efter fejlsøgning på to forskellige autoriserede værksteder senest i januar 2020, var fejlen imidlertid ikke afhjulpet og køber ønskede at ophæve købet. Sælger oplyste til sagen, at fabrikkens tekniske afdeling arbejdede på højtryk for at få færdiggjort den opdatering, der skulle løse problemet. Nævnet lagde til grund, at bilen periodisk først starter efter flere tryk på startknappen. Efter det oplyste afventede sælger en softwareopdatering fra producenten, og sælger var således ikke aktuelt i stand til at afhjælpe fejlen. Da det var oplyst, at afhjælpning beror på, at fabrikken har en opdatering klar til bilen, havde sælger derfor ikke indflydelse på, hvornår afhjælpning kan ske. Under henvisning hertil, samt at manglens betydning for brugen af bilen er begrænset, fandt ankenævnet, at der skulle indrømmes indklagede en frist til 1. januar 2021 til at foretage afhjælpning.

Vederlagsfri afhjælpning
Ud over at afhjælpning skal ske inden rimelig tid, skal afhjælpningen også ske uden udgift for køber. Det er ikke ualmindeligt, at køber af en brugt bil kommer langvejs fra. Uanset at køber jo selv har valgt at købe en bil langt væk fra sin bopæl, gælder købelovens regel om vederlagsfri afhjælpning også i den situation. Hvis der opstår en køberetlig mangel på en brugt bil, kan sælger forlange, at køber stiller bilen til sælgers rådighed med henblik på fejlsøgning og reparation. Hvis bilen kan køre uden væsentlig ulempe og uden problemer rent trafiksikkerhedsmæssigt, kan sælger også forlange, at køber selv sørger for at bringe bilen tilbage til sælger. Men køber kan modsat stille krav om, at sælger afholder købers dokumenterede udgifter til transport, herunder brændstof, togbillet, færgebillet og broafgift frem og tilbage til og fra sælgers værksted. Hvor langt der skal være mellem køber og sælger, før køber kan forlange sine udgifter til brændstof dækket, er en konkret vurdering fra sag til sag. Kørsel i købers nærområde, samt nærområdet i forhold til købers arbejdsplads, vil formentlig ikke berettige til refundering af udgifter til brændstof, mens udgifter til broafgift formentlig altid vil kunne forlanges refunderet mod dokumentation. Som tommelfingerregel gælder formentlig også, at transport mellem landsdelene udløser ret til dækning af brændstofudgifter.

Ankenævn for biler har netop behandlet en sag, hvor køber pga. mangler fremsatte krav om ophævelse samt betaling for udgifter til brændstof og udgifter til forsikring og ejerafgift, som efter købers mening var spildt, fordi bilen havde stået på værksted meget af tiden. I denne sag havde køber kun godt 30 km. til sælgers værksted, men der var udført ganske mange afhjælpningsforsøg og derfor sammenlagt kørt mange kilometer frem og tilbage. Ankenævnet lagde til grund, at klager havde haft udgifter til benzin i forbindelse med de afhjælpningsforsøg, bilen havde gennemgået. Sælger skulle herefter skønsmæssigt at betale 477 kr. i transportudgifter til køber. Da det ikke var bevist, at sælger i øvrigt var erstatningsansvarlig for udgifter til ejerafgift og forsikring, fik køber ikke medhold i sit krav om betaling heraf. Afgørelsen viser, at købers udgifter til brændstof skal dækkes, når der har været tale om et større antal afhjælpningsforsøg, også selv om afstanden til sælgers værksted ikke i sig selv er stor. Afgørelsen viser også i overensstemmelse med retspraksis, at det forhold, at sælger ikke er i stand til at afhjælpe en mangel, ikke medfører et erstatningsansvar over for køber.

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3567
  • Mobil +45 2949 4413
  • E-mail kart@di.dk

Relateret