Konkurrencen blandt skadesforsikringsselskaber er udfordret
Konkurrencerådet har analyseret markedet for skadesforsikringer til private og fundet en række indikationer på, at konkurrencen kan styrkes.
Konkurrencerådet påtænker for første gang at igangsætte en såkaldt markedsefterforskning, som giver mulighed for at gribe ind over for skadesforsikringsselskaberne, hvis en række betingelser ellers er opfyldt. Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til privatkunder synes udfordret. Priserne på forsikringer er steget markant.
Markedskoncentrationen herhjemme er høj i forhold til det øvrige EU, da de fem største selskaber står for cirka 80 procent af den samlede omsætning. Desuden er forsikringsselskabernes egenkapitalforrentning betydeligt højere, end man kunne forvente ved effektiv konkurrence. Og så er indtjeningen i den høje ende sammenlignet med nærtliggende EU-lande.
Konkurrencerådet tager nu det første skridt til en markedsefterforskning, hvor formålet vil være at afdække, om forsikringsselskabernes prisadfærd kan siges at svække konkurrencen i en sådan grad, at der er grundlag for at gribe ind.
Markedsefterforskning er et nyt værktøj, hvor de har mulighed for at give påbud om at ændre adfærd uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. Det kræver, at adfærden tydeligt svækker konkurrencen, og at en række andre betingelser er opfyldt.
Skadesforsikringsselskaberne tjener flere penge på nogle kundegrupper end andre. Konkurrencerådet er særligt optaget af selskabernes fastsættelse af priser og vilkår i deres kontrakter med forbrugerne, herunder at præmierne hvert år opreguleres typisk med lønudviklingen. Det har karakter af en form for stiltiende priskoordinering, som svækker konkurrencen og bidrager til højere priser for loyale kunder og til selskabernes relativt høje avancer.
Overvejelser om markedsefterforskning
Konkurrencerådet har på baggrund af analysen ”Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private” igangsat en offentlig høring med henblik på at indlede en markedsefterforskning, hvor det skal undersøges, om forsikringsselskabernes prisadfærd er så skadelig for konkurrencen, at der kan gribes ind. Hvis markedsefterforskningen indledes, forventes den at omfatte forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og andre vilkår i deres policer og lignende, herunder specifikt, at skadesforsikringsselskaberne indeksregulerer deres forsikringspræmier.
Normen om den årlige prisregulering er med til at begrænse konkurrencen. Den giver skadesforsikringsselskaberne en fælles reference, nemlig at alle som udgangspunkt øger priserne for eksisterende kunder med samme stigningstakt. For det første reducerer normen derved usikkerheden om konkurrenternes prisstrategi. Og for det andet indebærer normen, at kunderne ikke nødvendigvis reagerer på prisstigningerne, fordi stigningerne er et aftalevilkår, som ikke varsles løbende.
Forskelle i kundernes priser
Loyalitetsbetaling er udbredt i forsikringsbranchen. Det betyder, at en eksisterende kunde bidrager mere til indtjeningen end en ny, selv om de to kunder har samme forsikringsselskab og forventede skadesomkostninger. Størrelsen af loyalitetsbetalingen varierer en del fra selskab til selskab. I snit betaler en kunde med en anciennitet på ti år 7-8 procentpoint mere for sin forsikring end en ny kunde.
Indikationer på mindre velfungerende konkurrence
Analysen viser, at de aktionærejede forsikringsselskabers egenkapitalforrentning ligger på et noget højere niveau end et skøn for, hvilket afkast man kan forvente ved effektiv konkurrence. Desuden peger analysen – med nogen usikkerhed – på, at de aktionærejede virksomheder i gennemsnit drives mere effektivt end de kundeejede selskaber, og at der generelt er ganske store forskelle på selskabernes effektivitet. Det kan også være udtryk for mindre velfungerende konkurrence.
Den høje egenkapitalforrentning er blandt andet en konsekvens af, at forsikringspriserne i Danmark er steget betydeligt mere end omkostningerne til skadesdækning. Samlet set er forsikringspriserne i Danmark steget ti procent mere end i EU siden midten af 90’erne. Hus- og indboforsikringer er steget 45 procent mere end i EU i samme periode. Det afspejler først og fremmest store prisstigninger frem til 2010 og skal også ses i lyset af, at indtjeningen i branchen var uholdbart lav i starten af 00’erne.
Koncentrationen på forsikringsmarkedet i Danmark er højere end i en række sammenlignelige europæiske lande. Således stod de fem største selskaber i 2023 for cirka 80 procent af den samlede omsætning fra salg af skadesforsikringer til private. Samtidig er markedsandelene mellem selskaberne forholdsvist stabile.
DI Bilbranchen mener
DI Bilbranchen hilser Konkurrencerådets initiativ velkommen. Når konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til privatkunder er udfordret, kan der være grund til også at se på de tilsvarende mekanismer på skadesområdet.
Konkurrencemæssigt er forsikringsselskaberne i forhold til værkstederne købere. Med en meget høj markedskoncentration, hvor de fem største selskaber står for cirka 80 procent af den samlede omsætning, bør det derfor også give anledning til at se på, om der er risiko for såkaldt ”købermagt” på markedet for udbedring af skader for forsikringsselskabernes regning.
Købermagt er den indflydelse og styrke, som et forsikringsselskab besidder over værkstederne. Købermagt opstår, når en køber har en så betydelig markedsposition, som gør køber i stand til at påvirke leverandørernes beslutninger om priser, kvalitet (f.eks. reparationsmetoder og reservedele), leveringsbetingelser og andre kommercielle forhold, f.eks. krav om gratis lånebiler.
DI Bilbranchen vil derfor deltage aktivt i den høring, der igangsættes og bidrage til den efterfølgende markedsefterforskning. Det er positivt, at konkurrencemyndighederne har fokus på, om forsikringsselskabernes prisadfærd forhindrer en fair konkurrence både når de sælger og køber ind.