Foto: DI Bilbranchen
04.03.26 DI Bilbranchen Nyheder

Motorstyrelsen har offentliggjort ny version af nyprislister

Den nye version af nyprislister, som er udvidet med flere mærker og modeller.

Motorstyrelsen har siden maj 2025 givet selvanmeldere adgang til lister med nypriser på en række brugte personbiler. Listerne omfatter de nypriser, som Motorstyrelsen bruger til sine værdifastsættelser.

Listerne er nu udvidet med flere mærker og modeller, hvoraf en stor del har været efterspurgt af branchen.

Hvem kan få adgang?

Nyprislisterne ligger bag login. Alle virksomheder med en gyldig selvanmelderregistrering kan få adgang til listerne. Selvanmeldere skal huske at logge ind regelmæssigt, da adgangen slettes efter 30 dages inaktivitet.

Listerne er udarbejdet med udgangspunkt i branchens ønsker og de mest importerede mærker og modeller.

Hvordan fungerer løsningen?

Alle virksomheder med en gyldig selvanmelderregistrering kan få adgang til nyprislisterne med login.

Loginløsningen fungerer bedst, hvis du bruger:

  • internetbrowseren Microsoft Edge på en pc
  • appen Microsoft Authenticator på din mobil, så du kan bekræfte din identitet.

Søg om adgang

Du søger om adgang via TastSelv Erhverv. 

  • Log på TastSelv Erhverv med MitID
  • Vælg Kontakt → Skriv til os → Bil og motor → Registreringsafgift - Import, eksport og udenlandske køretøjer → Nyprislister
  • Skriv e-mailadresse(r), du ønsker adgang til. E-mailadressen skal tilhøre en person – den må ikke være generisk som fx info@, salg@ eller kontakt@.

Du får svar via TastSelv Erhverv (Se Svar fra os). Hvis vi godkender din ansøgning, får du link til loginløsningen med nyprislister.

Vil du ændre eller fjerne en adgang, skal du kontakte os på samme måde.

Regler for adgange

Du kan få flere adgange til nyprislister, hvis der er flere medarbejdere i din virksomhed, som laver værdifastsættelse. Medarbejdere, som skal have adgang, skal kunne identificeres ud fra de angivne e-mailadresser.

En adgang bliver automatisk slettet, hvis den ikke bruges i 30 sammenhængende dage. Hvis adgangen skal genaktiveres, skal du følge vejledningen neden for.

Sikkerhed

Det er kun ansatte med et arbejdsbetinget behov, der kan få adgang til nyprislisterne.

Virksomheden er forpligtet til at kontakte Motorstyrelsen for at få slettet adgange, hvis der ikke længere er behov for dem – f.eks. hvis en medarbejder fratræder sin stilling, eller hvis virksomheden ikke længere er registreret som selvanmelder.

Nyprislisterne er kun til brug for selvanmelderens egne værdifastsættelser af køretøjer til registrering. Oplysningerne må ikke deles med andre, og de må ikke udstilles eller på anden måde offentliggøres. 

Genaktivering af adgang

Hvis du som selvanmelder har brug for at genaktivere din adgang, følg da denne procedure:

Du skal slette din bruger til SharePoint Nyprislister på din Microsoft-konto. 

Du sletter din bruger sådan: 

  • Gå til: https://myaccount.microsoft.com  
  • Vælg: "Organisationer"
  • Vælg: "Andre Organisationer du samarbejder med"
  • Der vil stå: "Skatteministeriet" – her skal du trykke "forlad."

Såfremt du ikke kan trykke "forlad", skal du kontakte din virksomheds IT-afdeling, da der kan være "lukket/spærret" for, at medarbejdere selv kan få lov til dette.

Når du er lykkedes med at trykke "forlad", kan du tilgå linket til SharePoint Nyprislister, som vi sendte til dig, dengang du blev oprettet.

Karoline H. Thomsen

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3567
  • Mobil +45 2949 4413
  • E-mail kart@di.dk

Relateret indhold