Colourbox
20.12.19 Bilbranchen Nyheder

Sikkerhedsstillelse for registreringsafgift – tilbud til Bilbranchens medlemmer

Bilbranchen lancerer tilbud til medlemsvirksomhederne på sikkerhedsstillelse for registreringsafgiften.

Bilbranchen har indgået et samarbejde med Nordic Guarantee om en garantistillelse for den enkelte virksomheds registreringsafgift. Bilbranchens medlemmer får hos Nordic Guarantee et godt tilbud efter en individuel og hurtig vurdering. Fordelene gennem et samarbejde med Nordic Guarantee i forhold til en bankløsning er:

  • Ingen belastning af bankfaciliteterne.
  • Reducerer ikke det finansielle råderum.
  • Forøger ikke balancen i regnskabet.
  • Konkurrencedygtige priser.
  • Spredning på de økonomiske forpligtelser.
  • En fleksibel løsning.

Ovenstående gælder for medlemsvirksomheder, som i dag selvanmelder deres registreringsafgift og har behov for en garanti over 2,5 mio. kr.

Bilbranchen kan bl.a. anbefale tilbuddet, fordi du som medlem får en direkte kontakt til Nordic Guarantee uden fordyrende mellemled. Bilbranchen kan endvidere anbefale, at man beder om et konkret tilbud hos Nordic Guarantee så hurtigt som muligt, hvis Nordic Guarantee skal nå at behandle alle sager, der i øvrigt behandles efter først-til-mølle princippet. For at opnå så hurtig en sagsbehandlingstid som muligt opfordrer Bilbranchen også til, at du er grundig, når skemaet udfyldes og husker at vedhæfte de informationer, der bedes om. Nordic Guarantee har lovet at prioritere medlemmer af Bilbranchen.

Ønsker du et tilbud om garantistillelse bedes du udfylde ansøgningsblanketten via linket neden for.

Såfremt du har spørgsmål, kan du kontakte Michael Sæderup på telefon +45 3121 6003 eller michael.saederup@nordg.com.

Garantien stilles i henhold til Registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5 over for Skattestyrelsen.

Nordic forbeholder sig retten til at afvise en forhandler. Der indgås et direkte kundeforhold mellem bilforhandleren og Nordic Guarantee.

Nordic Guarantee kan ikke pålægges noget ansvar for hvad, der aftales mellem bilforhandleren og tredjepart.

Bilbranchen er stadig i dialog med leverandører af garantiprodukter, der eventuelt vil kunne supplere aftalen med Nordic Guarantee. Det forventer vi at kunne melde yderligere ud om i starten af det nye år.

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3567
  • Mobil +45 2949 4413
  • E-mail kart@di.dk