Bilbranchens generalforsamling og årsdag 9. maj 2019
Bilbranchen inviterer til generalforsamling og årsdag torsdag den 9. maj 2019. På dagen vil oplægsholdere fra både ind- og udland hjælpe medlemmer og samarbejdspartnere med at finde svar på de store spørgsmål i branchen i disse år.
På dagen vil hele huset summe af bilbranche, når medlemmer og gode samarbejdspartnere mødes til en både faglig og festlig dag. Traditionen tro har vi inviteret en perlerække af oplægsholdere, der fra forskellige perspektiver giver dig masser af inspiration til at styrke din forretning i en foranderlig verden.
Vi bliver blandt andet klogere på, hvordan branchen når ud til bilkunder i alle aldre i et stadig mere fragmenteret medielandskab. Og vi møder direktøren for den nye Motorstyrelse, der fortæller, hvad branchen kan forvente af samarbejdet.
Vi får også et indblik i, hvordan de dygtigste mærkeforhandlere i Tyskland håndterer importørernes stigende ønsker og krav. Og vi kan glæde os til et gensyn med sidste års norske oplægsholder, der giver os seneste nyt fra det norske elbilmarked. Endelig slutter vi dagen af med inspiration fra en helt anden branche, der ligesom bilbranchen er under forandring.
Vi glæder os til at se dig!
Program for årsdagen
12.00 Registrering og frokostbuffet
13.00 Nye krav - Nye trends - Nye veje for bilbranchen
Thomas Møller Sørensen er direktør for Bilbranchen
13.10 Nå dine kunder på nye måder
Keld Reinicke er TV-producer og medierådgiver - medstifter af bl.a. TV2 Zulu og DR 2
13.45 Styrelsen har tunet motoren – hvad skal branchen forvente?
Jens Otto Størup er direktør for Motorstyrelsen
14.20 Pause i godt selskab med kollegerne
14.50 Fremtidens forhold til importørerne
Antje Woltermann er direktør i den tyske forhandlerorganisation, ZDK
15.25 ”Oppe i Norge …”
Stig Morten Nilsen er adm. direktør for Norges Bilbransjeforbund (NBF)
16.00 Inspiration fra en anden branche
Henrik Bodskov er adm. direktør for IBM Danmark
16.35 Opsummering af dagen
Thomas Møller Sørensen
16.45 Drinks og aftenbuffet på tagterrassen
18.30 Tak for i dag og på gensyn i 2020