Fotokredit: Fotograf Steen Brogaard

12.11.20 Bilbranchen Nyheder

Bilbranchens formand til møde med statsministeren

Bilbranchens formand, Peter Kjærsgaard, deltog torsdag den 12. november i et videomøde med statsminister Mette Frederiksen.

Peter Kjærsgaard var blandt en mindre kreds af virksomheder, statsministeren torsdag havde inviteret til et videomøde for at drøfte den aktuelle situation som konsekvens af coronaepidemien. På mødet deltog også finansministeren og skatteministeren. Peter Kjærsgaard fik på mødet lejlighed til at aflevere flere budskaber på vegne af branchen.

Vigtigste budskab var, at både Bilbranchen og DI opfordrer regeringen og oppositionen til hurtigst muligt at indgå en bred og langtidsholdbar aftale på bilområdet. Der er brug for en aftale henover midten i dansk politik, der sikrer, at virksomheder i branchen (og bilejerne) tør investere i den grønne omstilling.

Forhandlingerne om nye bilafgifter er flyttet fra Skatteministeriet til Finansministeriet, hvilket Bilbranchen tolker som et positivt signal, da eventuel finansiering af aftalen uden for bilområdet forudsætter involvering af Finansministeriet.

Relateret