14.04.20 Bilbranchen Nyheder

Indbetaling af registreringsafgift for marts

Det er ikke lykkedes at få udsat fristen for indbetaling af registreringsafgift for marts. Men DI og Bilbranchen fortsætter arbejdet for at give likviditetshjælp til branchen.

Forhandlingerne om justering af regeringens hjælpepakker trækker ud. Op til forhandlingerne havde DI foreslået, at fristen for betaling af registreringsafgift blev forlænget med en måned i to måneder således, at betalingen for marts måned først skulle falde i maj og betalingen for april i juni. Forhandlingerne når imidlertid ikke at falde på plads forud for indbetaling af registreringsafgift for marts og dermed skal indbetalingen falde medio april som vanligt.

DI og Bilbranchen har derfor spillet et nyt og alternativt forslag ind i forhandlingerne. Det foreslås, at den indbetalte registreringsafgift for to måneder kan lånes rentefrit efterfølgende i lighed med den foreslåede ordning for SMV-lån på baggrund af virksomhedernes moms- eller lønsumsafgiftsbetaling. Således foreslås det, at den indbetalte registreringsafgift medio april efterfølgende kan lånes rentefrit med tilbagebetaling senest 1. maj 2021 og at den indbetalte registreringsafgift medio maj efterfølgende kan lånes rentefrit med tilbagebetaling senest 1. juni 2021.

Thomas Møller Sørensen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3383
  • Mobil +45 2684 3014
  • E-mail tms@di.dk

Relateret