Fotokredit: Colourbox

17.06.20 Bilbranchen Nyheder

Tilmeld dig i dag til webinar om TCO-værktøj for indkøb af motorkøretøjer

Bilbranchens medlemmer har nu mulighed for at kigge med ind i et nyt TCO-værktøj, som offentlige indkøbere af motorkøretøjer kan bruge ved offentlige udbud, når Miljøstyrelsen i samarbejde med FORCE Technology inviterer til webinar. Tilmelding skal ske i løbet af det næste døgn.

Intelligent offentligt indkøb handler om at sikre omkostningseffektive indkøb – ikke bare i indkøbssituationen, men også i driftsfasen og afhændelsesfasen. Derudover bør den offentlige efterspørgsel benyttes strategisk til at fremme markedet for innovative, grønne og ressourcebesparende produkter. Alt dette kan brugen af TCO i offentlige indkøb være med til at bane vejen for.

Total Cost of Ownership (TCO)

TCO-værktøjer bruges til at beregne et produkts totalomkostninger (TCO). Totalomkostninger medregner driftsudgifter som f.eks. energiforbrug, reparationsudgifter m.fl., og anvender offentlige indkøbere totalomkostninger fremfor indkøbspris som tildelingskriterium i udbud, bliver det nemmere for indkøberne at købe den vare, der bedst kan betale sig i længden.

I forbindelse med lanceringen af nye TCO-værktøjer for beregning af totalomkostninger for motorkøretøjer til offentlige indkøbere, inviterer Miljøstyrelsen i samarbejde med FORCE Technology til webinar om emnet.

Webinaret afholdes torsdag den 18. juni 2020, kl. 10:00-13:00.

Webinarerne afholdes begge via Skype for Business og kræver installation af dette program, da Miljøstyrelsen gør brug af nogle af de indbyggede værktøjer i programmet. Efter tilmelding til et af webinarerne vil du få tilsendt et link til webinaret samt værktøjer og vejledninger.

Webinaret er lagt an på deltagernes aktive deltagelse blandt andet i form af øvelser undervejs. Der kræves ingen særlige forudsætninger, men det kan være en fordel på forhånd at have orienteret sig kort i vejledningerne og TCO-værktøjerne, som du vil få tilsendt, når du har tilmeldt dig.

Programmet indeholder følgende delelementer:

  • Introduktion til TCO-projektet.
  • Hvordan kan TCO bruges i udbud og hvordan er sammenhængen imellem økonomiske og miljømæssige hensyn?
  • Gennemgang af TCO-værktøjer og vejledninger for motorkøretøjer.
  • Praktiske øvelser – i får en case og nogle øvelser, som I kan arbejde med på egen hånd. Der vil under hele forløbet være mulighed for at stille spørgsmål og få support.
  • Opsamling på case og øvelser.
  • Bagvedliggende beregninger og usikkerheder.
  • Opsamling af input fra deltagerne og afslutning.

Tilmelding skal ske hurtigst muligt. Arrangementet er gratis, men bemærk, at der er begrænset med pladser.

Tilmelding

Tilmeld dig

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk