Fotokredit: Colourbox

07.09.20 Bilbranchen Nyheder

Kommissionen for grøn omstilling af bilafgifterne har offentliggjort sine anbefalinger

De med spænding ventede anbefalinger for personbilafgifterne blev fremlagt på et pressemøde mandag den 7. september kl. 12. Kommissionen anbefaler et forskelligt spænd af forslag, som nu skal danne grundlag for de politiske forhandlinger.

Bilbranchen betoner indledningsvist, at kommissionens anbefalinger netop kun er anbefalinger. Der er tale om forskellige modeller med forskellige konsekvenser og ”pris”. Nu følger de politiske forhandlinger, som af hensyn til branchen forhåbentlig meget hurtigt vil resultere i en politisk aftale om de fremtidige bilafgifter. Først herefter kommer der et egentligt lovforslag med bemærkninger, som rummer detaljer om den valgte model og finansieringen heraf. På trods af anbefalinger og modeller, er det grundlæggende en politisk beslutning, hvordan hensynene til fremme af nul- og lavemissionsbiler, provenu, fordeling, CO2-reduktioner og samfundsøkonomi skal vægtes, herunder hvordan omkostningerne skal fordeles mellem stat og bilejere.

Det vurderes ikke realistisk at opfylde kommissoriets målsætning om, at det danske nysalg af personbiler i 2030 består udelukkende af nul- og lavemissionsbiler. Det vil kræve et forbud mod eller prohibitivt høje afgifter på salg af konventionelle biler, hvilket vurderes at være i strid med EU-retten, og vil derudover have store negative samfundsøkonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser. Kommissionen præsenterer i stedet en række afgiftsmodeller, som afvejer kommissionens fem primære hensyn (fremme af nul- og lavemissionsbiler, provenu, fordeling, CO2-reduktioner og samfundsøkonomi) på forskellig vis.

Anbefalingerne fra kommissionen indebærer, at en række afgiftsinstrumenter udgår, mens andre kommer til. Det foreslås, at værdielement i nogen omfang bevares og at der indføres et Co2-tillæg. Sikkerhedsfradrag og -tillæg samt de nuværende tillæg og fradrag for energieffektivitet foreslås afskaffet. Mindsteafgiften i registreringsafgiften foreslås fjernet og en vejafgift foreslås indført. Dertil foreslås indførelsen af et bundfradrag for alle biler og et yderligere bundfradrag for nul- og lavemissionsbiler samt indførelse af et midlertidigt løbende tilskud til nye nul- og lavemissionsbiler. Flere af kommissionens modeller indeholder en forhøjelse af brændstofafgifterne med en kr. og motoransvarsforsikringsafgiften foreslås øget fra de nuværende 42,9 pct. til 60 pct. Endelig anbefales det, at ordningen for godtgørelse af elafgift for opladning af elbiler gennem en erhvervsmæssig ordning ikke videreføres efter sit udløb med udgangen af 2021.

Der er udarbejdet fire modeller, som på forskellig vis afvejer hensynene til fremme af nul- og lavemissionsbiler, opretholdelse af provenu, fordeling, samfundsøkonomi og CO2-reduktioner. Modellerne dækker et spænd fra ca. en halv til en mio. nul- og lavemissionsbiler i 2030. Derudover varierer afgiftsmodellerne betydeligt i forhold til, i hvor høj grad de øvrige hensyn tilgodeses.

Model 1: 500.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030: Det gennemsnitlige afgiftsniveau for konventionelle biler holdes omtrent uændret. For at øge udbredelsen af nul- og lavemissionsbiler lempes afgifterne på disse med i gennemsnit ca. 2.000 kr. årligt over levetiden. Modellen skønnes at medføre den laveste udbredelse af nul- og lavemissionsbiler af de viste modeller, men er omtrent samfundsøkonomisk neutral og medfører dermed de laveste samfundsøkonomiske omkostninger.

Model 2: 600.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030: Yderligere lempelser for nul- og lavemissionsbiler samtidig med, at afgifterne for konventionelle biler netto holdes omtrent uændrede. Modellen har en højere udbredelse af nul- og lavemissionsbiler, men medfører også større negative provenuvirkninger for staten og højere samfundsøkonomiske omkostninger end afgiftsmodel 1.

Model 3: 750.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030: Kombination af afgiftslempelser for nul- og lavemissionsbiler og afgiftsforhøjelser for konventionelle biler. Afgiftslempelserne for nul- og lavemissionsbiler er i gennemsnit ca. 2.000 kr. årligt, mens afgifterne for konventionelle biler i gennemsnit hæves med ca. 2.300 kr. årligt. Modellen medfører en betydelig udbredelse af nul- og lavemissionsbiler, men variationer over modellen afhænger af, om omkostningerne ved udbredelsen bæres af ejerne af de konventionelle biler eller af samfundet som helhed.

Model 4: 1.000.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030: Forhøjelse af afgifterne for konventionelle biler med i gennemsnit ca. 5.900 kr. årligt over bilernes levetid, samtidig med at afgifterne for nul- og lavemissionsbiler lempes med i gennemsnit ca. 1.500 kr. årligt. Modellen medfører den største udbredelse af nul- og lavemissionsbiler og er den model, der i størst omfang sikrer det statslige provenu fremover. Modellen vurderes dog samtidig at have meget store samfundsøkonomiske omkostninger som følge af stigningerne i afgifterne på de konventionelle biler.

Bilkommissionen foreslår altså en mindre kompliceret registreringsafgift end den, vi har i dag. Og kommissionen lægger op til, at en større del af den samlede bilbeskatning skal opkræves løbende. Det er positivt, mener DI. Men kommissionen går kun halvdelen af vejen. Den misser chancen for én gang for alle at gøre op med, at afgifterne følger prisen på bilen – frem for bilens belastning på klimaet.

I kommissionens forslag er der fortsat en registreringsafgift, som følger bilens pris. Det betyder, at ny teknologi, der som regel er dyrere, bliver endnu dyrere pga. afgiften. Det rammer bl.a. elbiler og plug-in hybridbiler. En af udfordringerne med registreringsafgiften i dag er, at to identiske biler kan have en forskellig afgift. Det skyldes, at virksomheder, som køber et stort antal biler, opnår en rabat. Og den lavere pris på bilen, fører også til en lavere afgift.

Enhver ændring af bilafgifterne giver branchen udfordringer, fordi bilforhandlerne baserer deres virksomhed på at sælge varer belagt med købsafgift og løbende afgift, og fordi virksomheder i branchen har bundet betydelig kapital i lageret af biler og dermed i den del af bilernes værdi, som udgøres af afgift. Der er derfor behov for, at overgangsordninger tænkes ind i afgiftsomlægningen. Behovet gælder brugte køretøjer, som erfaringsmæssigt rammes af afgiftsnedsættelser og nye køretøjer, som påvirkes af såvel afgiftsnedsættelser som -forhøjelser. Derfor rettede Bilbranchen allerede i sidste uge henvendelse til Skatteministeren, og gjorde opmærksom på herpå med flere konkrete forslag til overgangsmodeller.

Læs Kommissionens rapport og anbefaleringer

Download

Pressemeddelelse fra Bilbranchen og DI

Læs den her

Karoline H. Thomsen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3567
  • Mobil +45 2949 4413
  • E-mail kart@di.dk

Relateret