FDM præciserer udmelding om køb af ny bil
FDM præciserer nu i fælles pressemeddelelse med De Danske Bilimportører og Bilbranchen, at bilkunder godt kan købe ny bil, så længe der tages de rette forbehold og forhandleren lægger ud for eventuel mellemfinansiering.
Bilbranchen har sammen med Danske Bilimportører haft en dialog med FDM om deres udmelding i går, hvor organisationen frarådede bilkunder at købe ny bil indtil aftalen om nye bilafgifter er vedtaget medio februar.
Det har ført til en fælles pressemeddelelse fra de tre organisationer, hvor FDM nu præciserer, at bilkunder i forlængelse af den nye politiske aftale om likviditetshjælp godt kan købe ny bil, så længe der tages de rette forbehold og forhandleren lægger ud for eventuel mellemfinansiering.