Fotokredit: Colourbox

09.11.21 Bilbranchen Nyheder

Snyd ikke dig selv i Autotaks

Arbejdet med bilskader i Autotaks bliver stadigt mere kompliceret i takt med, at også bilerne bliver mere komplicerede. Det sætter store krav til medarbejdere, der opgør skader via Autotaks. Derfor har Dansk Metal og Bilbranchen i efteråret undervist medlemmer i Autotaks, og nu starter ny kursusrække.

I samarbejde med Dansk Metal underviste Bilbranchen i alt 33 medarbejdere blandt medlemsvirksomheder i Bilbranchen i brugen af Autotaks. Undervisningen løb af stablen på to hele dage, der begge var spækket med gode råd til, hvordan skadesværksteder kan lave den bedste skadesopgørelse i Autotaks som muligt, så værksteder får betaling for det arbejde, der udføres.

Både oplæg og diskussioner på kurserne i efteråret har vist, at der er et stort behov for kompetenceudvikling indenfor området med Autotaks. Især hele lakområdet er generelt utroligt kompliceret for karrosseriværkstederne at få korrekt opgjort, så vi ser bestemt, at der er et potentiale for, at branchen kan dygtiggøre sig endnu mere. Thomas Møller Sørensen, Branchedirektør

Med udgangspunkt i de meget positive tilbagemeldinger, og den store tilslutning til kurserne, har Dansk Metal og Bilbranchen besluttet at afholde en ny runde af Autotaks-kurser i starten af 2022.

Medarbejdere hos Bilbranchens medlemsvirksomheder kan derfor allerede nu sætte kryds i kalenderen på de datoer, hvor kurset vil blive afholdt lokalt. Kurserne vil blive afholdt på følgende tidspunkt og sted:

  • Hovedstadsområdet: Torsdag den 27. januar 2022, kl. 9-15.
  • Fyn: Onsdag den 2. februar 2022, kl. 9-15.
  • Nordjylland: Torsdag den 3. februar 2022, kl. 9-15.

Autotaks-kursene er gratis at deltage i, men der vil blive opkrævet et no-show gebyr. Kurset er kun for medarbejdere ansat i en virksomhed, der er medlem af Bilbranchen.

Ønsker du allerede nu at vise forhåndsinteresse, kan du komme på venteliste hos Bilbranchen. Når du er registreret på ventelisten, vil du få besked, når kurserne er oprettet med konkrete adresser. Først herefter vil den endelige tilmelding kunne foretages.

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold