Fotokredit: Colourbox

20.12.21 Bilbranchen Nyheder

Webinar: Få indblik i TCO-beregner for motorkøretøjer til offentlige udbud

Webinaret fokuserer på de udvidede parametre i Miljøstyrelsens TCO-værktøj, der viser udbuddenes påvirkning af både miljø og klima.

Miljøstyrelsen præsenterede tilbage i 2020 en række TCO-værktøjer for motorkøretøjer, som siden er blevet brugt flittigt blandt offentlige indkøbere.

Regeringen annoncerede allerede dengang deres fremtidige ambitioner for grønne offentlige indkøb, og TCO-værktøjet for motorkøretøjer er siden blevet det mest veludbyggede værktøj og danner i dag inspiration til andre områders TCO-beregnere.

Nu er TCO-beregneren for motorkøretøjer atter blevet udvidet, således at værktøjerne som noget helt nyt tager højde for de samfundsmæssige omkostninger forbundet med motorkøretøjernes kørsel og udledning af CO2, NOx og partikler.

I forbindelse med lanceringen af TCO-værktøjernes nye funktionaliteter, inviterer FORCE Technology derfor interesserede til webinar tirsdag 18. januar 2022 kl. 10.00-11.00.

Webinaret vil undervejs komme ind på følgende områder:

  • Introduktion til TCO-projektet.
  • Bagvedliggende beregninger og usikkerheder.
  • Gennemgang af TCO-værktøjer og vejledninger for motorkøretøjer.
  • Opsamling af inputs fra deltagerne og afslutning.

Dagens program er primært rettet mod leverandører af motorkøretøjer til de offentlige indkøbere, så leverandører ved, hvordan værktøjet virker, når det lanceres i begyndelsen af 2022.

Webinaret afholdes via Teams.

Efter tilmelding sendes en bekræftelse på ens deltagelse. Link til webinaret sendes ud dagen før afholdelse.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 17. januar 2022. Arrangementet er gratis.

Tilmeld dig

forcetechnology.com
Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold