Fotokredit: DI

29.06.21 Bilbranchen Nyheder

Kursus: Bliv dygtigere til Autotaks

Bilbranchen og Dansk Metal inviterer medlemmer til et dagskursus i brugen af Forsi.dk/Autotaks. Kurset henvender sig til medarbejdere, der til dagligt bruger Autotaks og som gerne vil blive dygtigere til at bruge systemet. Tilmelding er allerede åben og pladserne er begrænset.

Sammen med Dansk Metal inviterer Bilbranchen til et dagskursus i brugen af Forsi.dk/Autotaks. Kurset er for medarbejdere, som dagligt eller meget ofte arbejder med at opgøre skader i Autotaks, og som ønsker at dygtiggøre sig yderligere.

Kurset vil blive afholdt torsdag den 9. september 2021 kl. 09:00-15:00 på Gl. Vindinge hotel- og konferencecenter i Nyborg.

Målet med kurset er at blive klædt endnu bedre på til at:

  • arbejde hurtigere med Autotaks.
  • få bedre styr på alle afkroge af Autotaks.
  • opgøre korrekte skader første gang.

Kurset vil blive gennemført af Kasper Kristensen fra Takseringshjælp.dk og Carsten Andreassen fra pierre.dk. Kasper Kristensen vil give gode råd til den helt optimale skadesrapport i forhold til karrosseriets dele, imens Carsten Andreassen vil dele ud af lakerervirksomhedens bedste bud på, hvad du i Autotaks skal tage højde for med delene til lakering i skadesrapporten.

Der er begrænsede pladser og tilmelding er efter først-til-mølle-princippet, så tilmeld dig allerede i dag.

Dagskurset er gratis for medarbejdere, der arbejder i en af Bilbranchens medlemsvirksomheder.

Tilmelding

Tilmeld dig
Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold