Thomas Møller Sørensen, adm. direktør i Bilbranchen DI, har ører og øjne godt åbne, når han på medlemmernes vegne bevæger sig i den danske og internationale autobranche.

Han har kastet et blik på bilindustrien generelt og på det danske eftermarked i særdeleshed, og hans samlede budskab er, at der aldrig har været så mange forhold under forandring på det danske eftermarked.

- Helt generelt er det vigtigt at understrege, at de fremtidige ændringer i bilindustrien vil ramme de danske værksteder meget forskelligt. Det vil være meget afhængigt af virksomhedsstørrelse, forretningsområder i dag, geografisk placering og hvorvidt man er autoriseret værksted eller ej. Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at alle ser ind i store ændringer.

 Det er derfor vigtigere end nogensinde at forstå disse ændringer for at kunne træffe de rigtige beslutninger og foretage de rette investeringer. Der er nemlig både masser af muligheder og masser af faldgruber, som han fortæller.

For at starte med de positive forhold for eftermarkedet frem mod 2030.

- Der kommer flere biler på vejene. Både det engelske konsulenthus ICDP og Energistyrelsen forventer fortsat stigning i bilparken i begge deres 2030-fremskrivninger, hvilket isoleret set vil give stigende antal skader.

Specialiseret arbejde

Dertil, siger Thomas Møller Sørensen, så er der muligheder i den megen nye teknik i elbiler.

- Der er mere teknik i bilerne. Elbiler indeholder f.eks. langt flere mikrochips end konventionelle benzin- og dieselbiler. Det skyldes bl.a. de mange flere digitale systemer, som dels er nødvendige for at styre nye elbiler, men også systemer som bilproducenterne monterer i bilerne, for at gøre især opladelige biler attraktive. Det vil kræve mere specialiseret arbejde, der er dyrere at købe for kunden end den almindelige timepris. Herunder kan f.eks. nævnes skadesreparationer på elbilers batterier.

Og i samme boldgade, pointerer branchemanden også, at bilernes data giver muligheder for værkstederne.

- Potentialerne i forbundne biler og Over The Air-opdateringer har ifølge flere større konsulentbureauer – herunder McKinsey og BCG – store indtjeningspotentialer for bilbranchen. Det store spørgsmål er, hvor meget bilproducenterne selv vil sidde på denne del, hvor meget de vælger at skubbe til deres autoriserede værksteder, og til sidst hvor meget de uautoriserede værksteder vil formå at kunne løfte denne opgave. 

- Dette vil især være stærkt styret af EU-lovgivning som f.eks. gruppefritagelsesforordningen på motorområdet samt EU’s ‘access to data’-lovgivning – herunder SERMI.

Dæk, fælge og glas

Men der er også mere lavpraktiske indtjeningsmuligheder for værkstederne, fortæller Thomas Møller Sørensen. For eksempel i forhold til dæk, glas, fælge og brug af brugte dele.

- ICDP anskuer, at der vil være ca. 20 pct. større dækforbrug for elbiler end for konventionelle biler. Det giver helt indlysende muligheder for at arbejde mere systematisk med dækområdet. En anden oplagt mulighed er på glasområdet, hvor kompleksiteten i reparationer vil være stigende i takt med, at der lægges mere og mere teknologi i ruderne. Brug af brugte dele vil også være i stigning i takt med et stigende politisk pres for fremme af en mere cirkulær økonomi. Endelig ser vi flere og flere arbejde med reparation af fælge som en fremtidig indtjeningsmulighed.

Reservedelssalget taber fart

Når alt dette er sagt, pointerer Thomas Møller Sørensen, så er der også nogle udfordringer for eftermarkedet frem mod 2030. For de mange ændringer der følger med elbilerne, er ikke kun til det gode for værkstederne.

- Færre bevægelige dele i elbiler betyder, at bilerne ikke har samme behov for service. Dermed fjernes en stor bid af omsætningen fra reservedelssalget.

Og det kan give udfordringer, for det betyder, at mindre omsætning skal finansiere potentielt større udgifter til nyt og dyrere udstyr.

- Store investeringer i ny teknologi vil præge årene frem mod 2030 – og formentlig også derefter. Der vil sandsynligvis blive behov for andre typer og smartere ladestandere, og strømkabler skal muligvis opgraderes for, at virksomheden kan køre al udstyr på én gang. Derudover vil værkstedets udstyr løbende skulle fornyes samtidig med, at nye typer udstyr vil kræve store investeringer, der skal betale sig hjem med i forhold til den relativt lavere aktivitet på værkstedet.

Færre skader

Men det er ikke kun ny teknologi, der sætter værkstederne under pres, vurderer Thomas Møller Sørensen. Også på skadesfronten må værkstederne forvente en nedgang i arbejdet. 

- ICDP forudsætter i deres fremskrivningsanalyse (Aftermarket Impact of Powertrain Change), at den samlede omsætning på skadesområdet på en række store europæiske markeder i gennemsnit vil falde med 14 procent frem mod 2030. Det skyldes primært, at selvom bilparken forventes at vokse, er der færre udskiftelige dele, som f.eks. oliefilter, og bevægelige dele, men også at der vil være langt flere assistentsystemer i bilerne.

- Desuden vil færre kørte kilometer frem mod 2030 – primært pga. udbredt hjemmearbejde – give anledning til færre skader. Ny lovgivning vil kræve assistentsystemer, hvilket alt andet lige vil give en reduktion i antallet af skader. Til gengæld vil ADAS-effekten være begrænset til omkring 15 procent pr. bil ifølge ICDP – bl.a. fordi mange førere er ”over confident” og i langt højere grad er uopmærksomme på trafikken (smartphone-brug især).

Men omvendt er det sandsynligt, at eftersom bilerne forventes at have en større værdi, vil bilejere formentlig have mere omfangsrig dækning på bilen, hvilket kan give større anmeldte skader og dermed større omkostninger for forsikringsselskaber.

- Længere serviceinterval betyder, at værkstederne alt andet lige vil se kundernes biler mindre. Intervallerne bliver større i takt med, at elbiler ikke skal serviceres lige så ofte, samt at bilgarantierne udvides i takt med, at bilernes mekanik ikke går lige så hurtigt i stykker. 

- Læg dertil, at indtjeningen pr. serviceinterval allerede nu er under pres i takt med, at flere biler er flåde- og ikke privatejede. Denne udvikling forventes at fortsætte.

- I det hele taget tror jeg, vi ser ind i en periode, hvor flere værksteder vil undersøge mulighederne for enten at hjemtage opgaver, de i en årrække har haft outsourcet, og/eller udvikle nye specialiserede forretningsområder for at kompensere for et på sigt faldende aktivitetsniveau på eftermarkedet.