Deltag i European Automotive Dealer Summit
Dette branchetopmøde giver dig en unik mulighed for at få inspiration og indblik i det fremtidige europæiske bilmarked, så din virksomhed kan være på forkant med udviklingen.
Den 11. – 12. december afholdes der for fjerde gang ’European Automtive Dealer Summit’ i Bruxelles, og nu har du mulighed for komme med.
Arrangementet er målrettet europæiske og internationale bilforhandlere, brancheforeninger, bilproducenter og serviceudbydere med relation til bilbranchen.
DI Bilbranchens europæiske paraplyorganisation, AECDR (alliancen for europæiske bilforhandlere og værksteder) er blandt konferencens arrangører.
Hvad du kan forvente
- Tre plenarmøder med talere fra forskellige sektorer i bilbranchen
- Fem innovationsmøder: Opdag nye ideer og salgsteknikker, der tidligere har hjulpet andre forhandlere med at skille sig ud fra konkurrenterne
- To prisuddelinger
- Ni “Sådan håndterer du” workshops med fokus på konkrete og praktiske løsninger, der kan være relevante for din virksomhed
- Syv netværkssessioner, hvor du har rig mulighed for at netværke med europæiske kollegaer
Hele arrangementet er på engelsk, men enhver vil være i stand til at kunne følge med takket være arrangementets AI-tolkeværktøjer.